1.000 skoleelever skal i teatret

Bornholms Teater har inviteret samtlige øens 8. og 9. klasser til teaterkoncerten “1658 – balladen om Bornholms befrielse”.

Over 1.000 bornholmske skolebørn- og unge skal se “1658 – balladen om Bornholms befrielse” ved otte særforestillinger rundt omkring på øen. Voksne må vente til om aftenen. Spilletider og steder kan ses på teatrets hjemmeside. Foto: Kim Caspersen/ Bornholms Teater.

 

Selvom man skulle mene, at en teater-koncert i sig selv burde være nok til at lokke de unge ind og se en forestilling, har Bornholms Teater gjort en ekstra indsats for at få en stor portion skoleelever indenfor til “1658 – balladen om Bornholms befrielse”.
Ud over de 18 aftenforestillinger, der er planlagt, har teatret inviteret samtlige øens 8. og 9. klasser ind til særforestillinger, som holdes i skoletiden på udvalgte dage og steder. I alt otte særforestillinger bliver det til, og faktisk inkluderer tilbuddet også både Campus-elever og 10. kl. centret, hvilket betyder, at over 1.000 bornholmske elever får en noget mere underholdende skoledag, end de havde regnet med.

Country mere og mere populært

Teaterchef Jens Svane Boutrup siger: ”Vi har i de senere år opbygget en tradition for at invitere udvalgte årgange fra de bornholmske skoler gratis med til vores forestillinger. Bl.a. takket være et sponsorat fra Bornholms Brand. Med tanke på denne forestillings lokalhistoriske tema giver det ekstra god mening at få eleverne med, så vi er rigtig glade for, at så mange skoler har taget imod tilbuddet. Musikalsk tror jeg også, at eleverne vil kunne hente ny inspiration. Countrygenren oplever en stigende popularitet i disse år, og oveni har vi tilført et par evergreens af Queen og Elvis Presley, så det kan være, de unge vil dykke ned i forældrenes pladesamlinger, når de kommer hjem”.

Forestillingerne afvikles på nogle af de samme steder, som forestillingen spiller om aftenen. I disse dage er forestillingen i Nexø og fra tirsdag 25. august er den i Allinge og herfra videre øen rundt.

Hele øen rundt

Skuespillerholdet består af Christine Gaski, Hanne Hedelund, Signe Mannov, Margit Watt- Boolsen, Jonas Munck Hansen og Sune Skuldbøl Vraa. Ud over Rønne skal de også til  Nexø, Allinge, Åkirkeby, Dueodde, Hasle, Klemensker, Svaneke og Gudhjem med lastvognen, der både fungerer som transport og scene.

Selve historien handler om 1658, hvor svenskerne med den svenske kommandant Johan Prinzenskjold havde sat sig magtfuldt til rette på Hammershus. Herfra tog han fat på at gøre bornholmerne svenske, men det gik som bekendt ikke helt som planlagt, da øboerne ville det anderledes. Forestillingen varer ca. 70 min.

 

 

 

Seneste artikler

Nyt navn til restaurant på populært badehotel

GASTRONOMI: Restauranten på Hotel Balka Strand er i bogstaveliges forstand blevet mere jordnær. Nu er navnet ”Restaurant Balka” – og køkkenchefen tilbereder god dansk mad til priser, hvor alle kan være med…   Af Finn Edvard Mange kender fornemmelsen af at komme sent hjem fra arbejde – eller ankomme først

Læs mere »

Fejrer dansk jazz i 100 år

JAZZ: Flot arrangement i Svanekegaarden fejrer jazzen gennem 100 år i Danmark med Waidtløw/Kristiansen kvartet   Lørdag 25. april kl. 15.30 er der fødselsdagsjazz i Svanekegaarden. Det sker med  Waidtløw/Kristiansen kvartet, der fejrer dansk jazz gennem 100 år i form af en hyldest til fire store, amerikanske jazzmusikere, der har

Læs mere »

Uvelkommen gæst skabte uro på tankstation

POLITI: Tirsdag aften skabte en 44-årig mand så meget uro på en tankstation på Zahrtmannsvej i Rønne at politiet måtte tilkaldes. Den 44-årige havde opholdt sig i butikken i cirka to timer, hvor han optrådte beruset og forstyrrende, hvilket skabte utryghed blandt øvrige kunder og ansatte. En patrulje kom til

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Nyt navn til restaurant på populært badehotel

GASTRONOMI: Restauranten på Hotel Balka Strand er i bogstaveliges forstand blevet mere jordnær. Nu er navnet ”Restaurant Balka” – og køkkenchefen tilbereder god dansk mad til priser, hvor alle kan være med…   Af Finn Edvard Mange kender fornemmelsen af at komme sent hjem fra arbejde – eller ankomme først

Læs mere »

Fejrer dansk jazz i 100 år

JAZZ: Flot arrangement i Svanekegaarden fejrer jazzen gennem 100 år i Danmark med Waidtløw/Kristiansen kvartet   Lørdag 25. april kl. 15.30 er der fødselsdagsjazz i Svanekegaarden. Det sker med  Waidtløw/Kristiansen kvartet, der fejrer dansk jazz gennem 100 år i form af en hyldest til fire store, amerikanske jazzmusikere, der har

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 22. april. Solen står op klokken 5.41 og går ned klokken 20.17. Dagen er tiltaget med syv timer og 28 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en dejlig onsdag. Vejret på Bornholm i dag: Fortsat tørt og solrigt, og temp. op mellem 12 og 16 grader. Svag til jævn

Læs mere »