.jpg)
Hele vort liv er vi underlagt forskellige vaner og ritualer. Nogle er uden indhold, men tilsyneladende vigtige for den, der flittigt udøver dem. Andre vaner og ritualer har stor værdi.
Jeg ser ret meget tennis på TV. Hoger Rune er vi mange, der hepper på, og Klara Tauson ønsker vi også alt det bedste for.
Som gammel sidder man jo der og gør sig så klog på alverdens ting, som man alligevel ikke har spor forstand på. Holger Rune har tydeligvis vaner, som får os andre til at smile. Det er, som om det betyder meget for ham – lige at røre ved hårtotten, der stikker ud foran på kasketten og derefter en eller flere gange røre ved sit ene øre, som om det skulle hjælpe ham meget til at serve og spille bedre tennis. Det er nærmest tvangshandlinger, og det er blevet vanedannende for ham. Mon han virkelig tror, at det hjælper ham at vinde, når han gør disse hastige berøringer af hår og øre?
Vi har dog alle vaner – også unødvendige vaner. Er du mon også en af dem, der altid tager højre sko på før venstre?
De kloge siger, at vi gamle bør skifte rutiner – om ikke andet for at holde hukommelses centret i live. Jeg gør det, når jeg handler – har skrevet en lang liste med varer, jeg skal købe, og når jeg kommer til købmanden eller supermarkedet, så finder jeg varerne uden at se på listen og kontrollerer så til sidst, inden jeg forlader butikken, at jeg har husket det hele. Det er en udmærket vane, mener jeg.
Som kristen har vi også vaner og ritualer. Det synes vigtigt for os at bede til Gud, bede til vores frelser og Herre Jesus Kristus. Vigtigt at lade os lede af Helligånden, når vi beder, før vi går ud i en travl hverdag.
Nogen gør det, før de står op. Nogen gør det i enrum på toilettet. Nogen finder et rum, hvor de kan være i stilhed, før alle vågner. Nogen ber på vej til arbejde i bilen eller i stilheden i tog eller bus. Jeg tror i grunde også, at mange ber, når de går tur med deres hund i skov, på gader.
Stilheden betyder også rigtig meget. Bøn er jo ikke bare en indkøbsliste til Vor Herre. Vi må også lade Gud tale til os i stilheden. Det gør han på forskellige måder, og det kan være forskelligt fra menneske til menneske.
Vores daglige rutiner med bøn gør os rede til hverdagens gøremål. Det svarer til, at et orkester stemmer instrumenterne før koncerten. Det ville være underligt, hvis orkestermedlemmerne først stemte violiner, oboer osv efter koncerten. Den sidste mulighed ville give nogle meget dårlige koncerter.
Sådan skal vores livs instrument også stemmes, inden hverdagen sætter ind. Som pensionist kan det jo ske, når vi finder på at stå op. Jeg er B menneske, så det sker ikke tidlig morgen, må jeg indrømme. Heldigvis må vi være forskellige og have forskellige vaner også, hvad angår bøn.
Det er muligt, det ikke altid lykkes, men en bøn før aktiviteterne indfinder sig på dagens program, hjælper os oftest til at være mere koncentreret i, hvad vi ellers skal beskæftige os med.
At dagen bliver indrammet af bøn – morgen og aften – betyder en mulighed for bedre balance i vort liv, mere fred selv midt i livets storm.
Jesus bad morgen og aften, ja, helt sikkert mange flere gange end det. Jøderne havde deres faste bedetider tre gange om dagen.
I Markus evangeliet kap 1 vers 35 står der:
”Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad der.”
I Mattæus evangeliet kap. 14 vers 23:
”Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene der.”
Paulus opfordrede os endda til at bede altid. ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold.”(1.Thessaloniker brev kap. 5 v. 16) Nogen vil måske så spørge, hvordan man så kan have en ganske almindelig hverdag?
Det betyder jo ikke, at vi ikke også skal være nyttige samfundsborgere, som arbejder koncentreret med det, vi nu skal have udrettet, men vi kan sagtens være i vore daglige gøremål med en undertone af bøn.
Der er mange pauser, vi kan udnytte, hvor vi i stilhed kan spørge Gud til råds, snakke med ham om den situation, vi står midt i. sende en lynbøn til den Gud, som elsker at blande sig i vores liv, og som ustandselig giver os langt ud over, hvad vi ber om eller ønsker.
Vi kan også klage til ham, når vi synes, han er lidt langsom til at svare på det og det problem, vi lige har. Vi går jo alligevel og småsnakker med os selv, så kan vi vel også rette vores opmærksomhed hen mod vores Himmelske far, som lige ved, hvad vi allermest trænger til.
Det er weekenden, hvor der er Bogforum i København, så hermed en opfordring til at læse en rigtig god bog:
En meget berømt gammel kirkefader Augustin (354-430) begyndte sin vej til kristentroen som en forvirret ung mand, som ikke kunne finde fred og ro nogen steder. Hans indre var i oprør. Han fik kontakt til en meget dygtig prædikant og biskop Ambrosius. Denne mand viste ham vejen til kristendommen, men kristentroen havde Augustin ikke fat på, og han var ulykkelig og forvirret. Han var fortvivlet, da han kastede sig grædende under et træ i haven, hvor han befandt sig. Pludselig hørte han en barnestemme fra haven ved siden af, der igen og igen sang: ”Tag og læs, tag og læs!” Augustin så pludselig en Bibel ligge opslået på et bord ved siden af sig, og i Bibelen fandt han de ord, som pludselig gav ham den fred og den faste tro, som han havde søgt.
Bibelen findes på nettet, på biblioteket eller i en boghandel. Den findes nok også på Bogforum. ”Tag og læs, tag og læs!” Det er stærkt vanedannende og en af de bedste vaner, der findes.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
