Vil du vide mere om Bornholms befriere?

LOF inviterer til online-sommerhøjskole om  Danmarks Kulturhistorier. Her kan man blive klogere på Danmarks fantastiske kulturhistorier og oplev nogle af landets største seværdigheder – hjemme fra sin egen stue.

Det nye kursus er en lækkerbidsken for alle kulturhistorisk interesserede bornholmere.

 

Højskole er noget mange forbinder med fysiske fællesskaber, fællessang, fællesspisning, kram og levende ord. Men sådan behøver det ikke at være.
Med online-højskolen ”Danmarks Kulturhistorier,” udfordrer LOF højskolens traditionelle form. Deltagerne mødes på den digitale platform Zoom første gang torsdag 23. juli fra kl. 10 til 12.
Herefter er der undervisning hver tirsdag og torsdag formiddag frem til tirsdag 11. august. På disse dage foldes Danmarkshistorien ud af dygtige fortællere med speciale i netop den seværdighed, dagens højskole handler om. Ligesom på en traditionel højskole bliver deltagerne en del af et læringsfællesskab. Hver dag startes med morgensamling og sang, og dagens tema diskuteres undervejs.
Idéen til online-højskolen udspringer af lysten til at skabe folkeoplysning på nye måder, der inkluderer mennesker, som af den ene eller den anden grund ikke har mulighed for at være med fysisk. Selvom folkeoplysningen ofte fremhæver de fysiske møder som sin styrke, mener LOF, at man som oplysningsforbund også har et særligt ansvar for at skabe tilbud til dem, der føler sig sårbare på grund af smitterisiko.
”På grund af Corona-nedlukningen har mange mennesker lige nu brug for inspiration sammen med andre.  I den periode, hvor LOF var lukket ned, fik vi nogle gode erfaringer med onlineundervisning. Vi oplevede, at vi nåede ud til deltagere, der normalt ikke har mulighed for at komme hos os, og at det bestemt er muligt at opbygge den fællesskabsfølelse, der skal til for at skabe læring med fokus på dialog og meningsudveksling,” siger skoleleder Aage Larsen fra LOF Bornholm.

Fra Guldhorn til Grundtvig
Deltagerne på højskolen kommer godt rundt i Danmarkshistorien, mens de opdager unikke steder i landet. De skal besøge Geopark Odsherred, Danmarks eneste UNESCO Global Geopark. Her fortæller geolog Jacob Walløe Hansen blandt andet om bronzealderfundet Solvognen, der dukkede op i Trundholm Mose. Lidt længere mod øst bruger forfatter og historiker Anders Lundt Hansen Æbelholt Kloster og Gurre Slot som afsæt til fortællinger om middelalderens Europa, og i Danmarks østligste hjørne fortæller naturvejleder
Ole Fassel om den spændende historie om Hammershus og de bornholmske befriere.
I Hobro finder vi en af Danmarks fem ringborge, den imponerende vikingeborg Fyrkat. Cirka samtidig med opførelsen af Fyrkat i 980 begyndte den første bydannelse i Viborg. Her fortæller middelalderarkæolog Jesper Hjermind om, hvordan danske konger blev hyldet i byen fra år 1027 og 600 år frem. Og så er der få højskoler uden Grundtvig, hvis kiste blev kørt i særtog fra København til Køge, hvor han er begravet. Grundtvigforsker Lone Kølle Martinsen giver deltagerne et indblik i Grundtvigs liv og store kærlighed til kvinder Gud og Danmark.

Inspiration til besøg
Skoleleder Aage Larsen fra LOF Bornholm ser det som en stor styrke i, at højskolen kan dække over et stort geografisk område. Sommerhøjskolen er nemlig også tænkt som inspiration til de mange danskere, der i år holder sommerferie herhjemme.
”Fordi vi underviser online, har vi mulighed for at få oplægsholdere fra hele landet og dermed høre de mange lokale fortællinger, fra folk, der har et særligt kendskab til netop det område. Det, tror vi, er med til at skabe en helt unik højskoleoplevelse. Derudover håber vi, at højskolen inspirerer deltagerne til selv at besøge nogle af de seværdigheder, vi lærer om eller nogle tilsvarende i deres eget lokalområde”, slutter skoleleder Aage Larsen, der opfordrer interesserede til at læse mere på lof.dk/bornholm.

 

Seneste artikler

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt bringer her oversigten over weekendens gudstjenester lørdag 11. og søndag 12. april   Lørdag 11. april Levende Kirke Bornholm 14:  Gudstjeneste med Sinead og Daniel Rasmussen, der er præsteaspiranter og med i ledelsen af Næstved Bykirke.. Café Hjerterum åbner efter gudstjenesten. Søndag 12. april Aa Kirke 09.00:  Leni Elgbjørn Hansen.

Læs mere »

Fra studenterhue til svendebrev

Stand up: Anders Nielsen leverede et flot show med fortællinger fra eget liv – fra studenterhue til svendebrev. Og han havde taget en kendt ven med til sit show… Af Torben Severinsen Fredag aften var mange håndværkere, men også mange andre gæster, mødt op til en god gang stand-up-komedie i

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 11. april. Solen står op kl. 6.07 og går ned kl. 19.56. Dagen er tiltaget 6 t. og 40 min. Bornholmnyt.dk ønsker alle sine læsere en fortsat god weekend. Vejret på Bornholm i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 5 og 10 grader, og

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Mobilsnak og manglende seler: Bøderregn på bornholmske veje

  POLITI: Flere borgere har klaget over for høje hastigeder blandt bilister, der køer gennem Østerlars: Og to bilister blev således torsdag taget i at køre for hurtigt i en 50 km/t-zone i Østerlars. En 63-årig mand fra Allinge blev målt til at køre mindst 69 km/t, hvilket udløser en

Læs mere »

Danmarks bedste minigolfspillere kæmper om DM i Rønne

MINIGOLF: Bornholm danner i weekenden rammen om DM på beton i Rønne. Her samler Dansk Minigolf Union 87 spillere fra hele landet, der dyster om medaljer på højeste niveau – og der er flere bornholmske profiler med helt fremme i feltet. Danske Mesterskaber i minigolf spilles i weekenden 11.-12. april

Læs mere »

En lidt anden kirke…

TRO: I Østergade i Rønne findes en lidt anden kirke – Levende Kirke. Her er der sammenkomst, fortælling, kaffe og hygge samt gudstjeneste hver lørdag kl. 14   Af Lene Dam Jørgensen Levende Kirke Bornholm i Østergade i Rønne holder gudstjeneste i menighedshuset hver lørdag i ulige uger kl. 14

Læs mere »