Viking-RIK fik god træning – men også stort nederlag

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien spillede årets første træningskamp mod divisionshold – det gav fin træning, men også et nederlag på 7-0!

Viking-RIK (i gule veste) fik en god gang træning i Ballerup

 

Viking-RIK’s unge seniorkvinder rejste tidlig søndag morgen mod Ballerup for at spille sæsonens første træningskamp.

Mødet med jævnaldrende, men meget stærke kræfter, var en lærerig udfordring for hele teamet. De velspillende U19 piger fra BSF ligger i divisionen og trækker på helt andre veksler end Viking-RIK’s nyetablerede hold har været i nærheden af.

Træner Nicklas Pedersen afprøvede ny startopstilling, og fik dermed prøvet spillerne af med nye positioner på banen. Det gav anledning til lidt forvirring og frustration hos spillerne, og BSF lagde fra start med to hurtige mål.

Ærgerlig skade
Efter kort spilletid gik Maria Riis desværre i græsset med et knæ, der sagde smæld ,så det kunne høres ud på tilskuerrækkerne.

Det var et hårdt slag for den rutinerede keeper, der søndag skulle prøve kræfter med opgaven som 10’er for at finde nye muligheder i fodbolden.

“Vi håber korsbåndet holder, og Maria hurtigt kan vende tilbage til banen,” lyder det fra Viking-RIK.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Efter pausen holdt bornholmerne BSF fra mål en rum tid, men kræfterne slap op, og BSF fandt  vej rundt om forsvaret og lander fire flotte mål. Det syvende og sidste mål var en svupser i forsvaret. Der var bare ikke mere benzin på tanken, og handlemulighederne var derefter.

Der var dog fine takter hele vejen rundt på banen. Igen viste gruppen vilje, kampgejst og trods et massivt højt pres, gav de aldrig op, men gav alt hvad de havde helt til sidste slutfløjt.

Kampen skal bruges til læring, og både trænere og spillere kommer til at dykke ned i videooptagelserne for at blive klogere på samspil  – og hvordan teknikken skal forbedres inden sæsonstart i Københavnsserien hjemme i Rønne mod Fremad Valby lørdag 18. april.

Turen til Ballerup var lang: Holdet brugte mange timer sammen fra tidlig morgen til sen aften, kortspil, hygge, forberedelse og evaluering – det er givende for alle parter, og holdet siger tak til Meny i Rønne, der sponsorerede lækre pastasalater, der gav lidt fornyet energi efter kampen. Søndagsturen var dermed en rigtig god kickstarter før sæsonen.

Nu glæder vi os til næste træningskamp, på hjemmebane, mod de svenske Veberöd, der møder med deres stærke U17 piger. Lørdag d. 21. marts kl. 12.00 på kunsten i Rønne.

Du vil måske også synes om

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Er tiden løbet fra gående indsamlinger?

INDSAMLING: Der mangler indsamlingsledere til Folkekirkens Nødhjælp på Bornholm. Politik og mange indsamlinger kan være med til at stille spørgsmålet: Er tiden løbet fra gående indsamlinger? Den 14. marts går Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling igen over hele landet. Men hvis der skal samles ind i flere af de bornholmske byer, skal

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »