Irene Münster Nielsen og hendes ægtefælle Jan Halling Nielsen inviterede indenfor til eftermiddags the med hjemmebagt knækbrød i hjemmet ved Arnager til en snak om dét, der er blevet en ny hverdag fyldt med vinterbadning, yoga, kaffe, frugt og dadler
Af Pernille Lindblom
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men Irene ligner ikke en dame på 74 år, som hun tager imod mig i entreen og omsorgsfuldt rækker mig et par strikkede sokker, fordi det gamle herskabelige hus kan være lidt fodkoldt. Hendes slanke figur og ranke holdning vidner om et aktivt liv, og gløden i hendes ansigt tyder på, at hun godt kan lide at opholde sig udenfor.
En god stemning
Det er 69-årige Jan, der har bagt knækbrødet og snedkereret det store lakerede plankebord, som Irene har dækket i spisestuen. Det kunstneriske hjem emmer af god stemning, på en imødekommende og afslappet måde. Der er hyacinter i vaser, levende lys og så meget forskelligt for øjet at se, at man må beslutte sig for ikke at lade blikket flakke. Alting her har nemlig en historie, der knytter sig til et levet liv med kærlighed til genbrugsfund og drivtømmer.
Dagsrytme som navigation
”Jeg har lige lavet os en lille drik af havremælk og ingefær”, siger Irene om den citrongule servering foran os, der er overraskende smagfuld – og sund, ikke mindst.
”Vi har faktisk fået en rigtig god dagsrytme under coroanen”, fortæller Jan, der starter tidligt hver morgen med at lave melon- eller sellerijuice til dem begge, og som de drikker, inden de kører til stranden.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Irene morgenbader i havet hele året rundt, mens Jan holder hendes badekåbe og sørger for, at hun får et krus varm brændenældethe med honning og citron at varme sig på efter det friske havbad.
”Det er så dejligt, at han hjælper mig”, smiler Irene og fortæller, at det efter morgenbadet er tid til at komme hjem og spise morgenmaden, der oftest består af frugt, dadler og valnødder fra haven. Nogle gange erstattes det hele dog af et koldt brusebad, glutenfrie boller og kaffe i stedet. Det kommer lidt an på vejret.
Forklaringen på den lette morgenmad er, at den ikke ligger så tungt og længe i kroppen, at den forhindrer parret i at lave deres daglige styrkeøvelser.
Armbøjninger og Tai Chi
Irene har lavet Yin yoga i mange år for at styrke mave, ryg og hofter og for at bevare smidigheden i kroppen. Under coronaen har hun tillært sig Tai Chi, der har styrket bækkenet, benene og balancen.
”Jeg har lært mig Tai Chi, som er en bevægelseskunst ved at se øvelsesvideoer på nettet. Over de sidste tre måneder har jeg praktiseret øvelserne tre gange dagligt og er nu oppe på godt 100 øvelses timer, som man siger, det kræver, at tillægge sig en ny vane. Derudover laver jeg Yin yoga inden sengetid, fordi det giver en god nattesøvn”.
De fem tibetanere
Jan har sit eget træningsprogram. Han laver øvelserne til de fem tibetanere kombineret med styrketræning af ryg og arme. ”Det er vigtigt at se på dét vi har og kan, i stedet for at se på det, vi ikke har og ikke kan” mener Jan, der suppleres af Irene med en bemærkning om, at det aldrig er for sent at lære nyt, hvis det giver mening.
Men det kræver ofte vedholdenhed, noget som Irene først har kunne navigere rigtigt i efter hun fyldte 60 år. ”Jeg har nok altid været lidt flyvsk. Men yoga og Tai Chi hjælper mig til at bevare jordforbindelsen og holde fast i mig selv”.
Kaffe og ristet grovbrød
Efter dagens første træning er der kaffe og ristet grovbrød, glutenfrit, og hjemmegjort af Jan, efterfulgt af en lang gåtur. Derefter smutter Jan i værkstedet, hvor han laver lamper, små skabe – eller hvad han lige synes, at det drivtømmer han finder, kan formes til. Han er praktikeren, og Irene er æstetikeren, der får de gode ideer, som de taler om og udvikler i fællesskab.
Resultatet bliver fine unikadesign, som kan ses rundt omkring i boligen. Irene fordyber sig i at male. Hun Når jeg maler på lærred, kan jeg godt finde på at blande kalkmalingen med andre farver såsom akvarel”, fortæller hun – og begrunder valget med, at det er ugiftigt at arbejde med og langt bedre for indeklimaet end de gængse produkter.
Vegansk aftensmad
Den veganske aftensmad er Irenes domæne. Råvarerne leveres med opskrift til hoveddøren, hvilket hun synes er rart, fordi der er forskellige spændene ingredienser og smagsgivere med hver gang, som de ikke selv behøver at lede efter.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Jan påtager sig det praktiske ved at stå for oprydningen, selv om det faktisk er ham, der i sin tid arbejdede en sæson på Cykelklemmen i Poulsker. Et lysstøberi, der udviklede sig til en cafe og sidenhen til et egentligt madsted. Det var i 1991, et par år efter han og Irene var flyttet til Bornholm. Her lavede han retter fra New Zealand, bl.a. en lækker lammeragout. Og som nogle af de første, iøvrigt, introducerede stedet begrebet salatbuffet.
Efter middage, læser de af og til. I øjeblikket er det Himmerigets Port, der ligger ved lænestolen. ”Bogen er skrevet af en præst, der hedder Peter Værum. Den er humoristisk og bærer præg af, at han selv engang boede i Thy-lejren. Eller de ser indiske film på Netflix.
Kærlighed og kommunikation
”Vi er hinandens bedste venner”, fortæller Jan, da jeg spørger til de godt 25 års sammenhold.
”Men det har krævet udholdenhed, selvudvikling og styrke, at komme dertil, hvor vi er i dag. Vi oplevede også den velkendte syvårs krise som et vakuum, der truede med at skille os ad. Det var samtidig med, at jeg havde en periode med arbejdsløshed. Der gav Irene mig en brochure, som hun havde haft liggende fra vores tid i København, hvor jeg arbejdede som mekaniker, og vi begge vi gik til massage på Christiania. Det var i 1985, og jeg husker at massøren opfordrede mig til selv at tage uddannelsen”.
Men på det tidspunkt var Jan ikke nået til den erkendelse, at selvudvikling er nødvendig. Der skulle en tid med stilstand, modløshed og et forestående opbrud til, før oprydelsesarbejdet inden i ham kunne begyndes og en ny bevidsthed folde sig ud
Gøre op med for tiden
”Jeg besluttede mig for at gøre op med fortiden og få kigget på min adfærd – i håb om at få løst op for gamle traumer. Jeg var klar til at finde en ny vej i livet og ville gerne arbejde med mennesker, men det kan man ikke, før man kender sig selv og den psykologiske sammenhæng. I forholdet til Irene, var der også brug for en udvikling i vores måde at kommunikere. Vi misforstod hinanden og var indbegrebet af Kvinder er fra Venus og Mænd er fra Mars. Derfor startede jeg på et modulopbygget forløb, der strakte sig over fire år og blev i 1996 uddannet som massør og samtaleterapeut fra Nordlyscentret i Silkeborg.”
Et bedre liv
Irene tog efterfølgende samme uddannelse. Det gav parret mulighed for at tale om den læring og de erkendelser, de hver især gjorde sig undervejs i forløbet. Og gav dem et nyt fælles sprog. ”Jeg lærte at mærke efter i mig selv og udtrykke mig bedre, det har givet os et bedre liv”, siger Jan, der har arbejdet professionelt indenfor området siden.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Irene har endvidere uddannet sig til yogainstruktør og sammen holder de af og til workshops med tilbud om yoga, massage og god vegansk mad.
”Vi er meget taknemmelige over det liv, vi har, trods det, at vi ikke kan se børn og børnebørn lige nu. Men vi har hinanden, og det får vi det bedste ud af”, bemærker Irene og fortæller, at hun ser coronaen som en tænkepause, der gør det muligt at sætte noget andet i gang, end dét, man plejer.
Et nyt liv
”Jeg tror, der er mange, der gør noget nyt med deres liv efter alt det her”, siger hun og afslutter vores samtale med reflektioner om årsag og virkning af vores egne handlinger.
”Det er interessant, hvor hurtig healingen i naturen har vist sig efter klimaet har fået et hvil – og hvor tydeligt det er, at der er store konsekvenser ved vores livsstil. Man kan sammenligne kloden og dens levende organisme med et stort dyr, der rejser sig og ryster pelsen af sig ind imellem – som en behagelig eller mindre behagelig oplevelse for menneskeheden”, slutter Irene.
