Ullf Pilgaard fortæller røverhistorier

Den folkekære skuespiller kommer til Muzikhuset Rønne til november og fortæller historier om al det, der sker bag scenen…

Ulf Pilgaard med revymanden Lucas Birch, der medvirker  i showet.

 

Hvem er Ulf Pilgaard når lyset slukkes i salen? Hvilke historier bliver fortalt bag scenen?

I 60 år har Ulf Pilgaard beriget film, teater og radio i Danmark. I de 40 år har han været fast inventar i Cirkusrevyen, hvor han takker af i sommeren 2021. Men hvem er han? Hvad brænder hans hjerte for og for hvem?

Hvorfor blev Preben Kaas og Jørgen Ryg uvenner? Hvordan var Dirch Passer at dele garderobe med? Og er Lisbet Dahl lige så sjov i kulissen, som på scenen?

Nu kan vi komme med helt ind i baglokalet – backstage, hvor skæbner mødes – griner og græder. Historierne står i kø…

En minderig rejse

Forestillingen “Alletiders Ulf” er ikke et foredrag, men et show, hvor revymanden Lukas Birch går helt tæt på en af Danmarks mest populære skuespillere – Ulf Pilgaard. Han udfordrer ham både komisk og alvorligt – og går i dybden med hans legendariske karriere og de historier, der aldrig er fortalt.

“Publikum bliver taget på en minderig rejse, hvor der fortælles om de store øjeblikke på scenen  – og de historier, som vi almindelige mennesker aldrig bliver en del af”, siger Torben Severinsen fra Muzikhuset.

Forestillingen”Alletiders Ulf” ruller hen over scenen onsdag 24. november.

Seneste artikler

Fik du læst?