Turismeskat på Bornholm?

DEBAT: Det er ret beskæmmende, at Minister for Byer og Landdistrikter Morten Dahlin slet ikke har forstået, hvad en turismeskat er, skriver Claus Larsen-Jensen, gruppeformand for Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen på Bornholm.

Skal turisterne betale turistslat, når de besøger Bornholm? Det mener socialdemokaterne…(Foto: Torben Ager)

 

Af Claus Larsen-Jensen (S)

Minister for Byer og Landdistrikter Morten Dahlin gør det primitivt til en ”jydeskat” som følge af Københavns Borgerrepræsentations forslag om at indføre en turismeskat, som han hælder af brættet. Han lyder næsten som Inger Støjberg: By mod Land. Det er primitivt lavt af ministeren.

Han burde i stedet have set på, at de fleste europæiske lande opkræver en kommunal turismeskat. Danmark gør ikke. Danskerne er vant til ved rejser udenfor Danmark at betale en turismeskat, og befolkningen ude i Europa også. Derfor burde han i stedet have brugt forslaget fra Københavns Kommune til at gennemføre en ret til alle kommuner i Danmark til at opkræve en turismeskat.

Det ville selvfølgelig betyde en lille omkostning for alle indenlandske og udenlandske turister. Det ville sikre økonomi til at finansiere nogle af de faciliteter, som turisterne slider på. Det ville ikke give konkurrenceforvridning, fordi det så ville ske i hele landet og også sker i nabolandene.

Det ville selvfølgelig betyde, at alle turister i København, også dem fra Jylland og resten af Danmark, men også alle udenlandske turister, skulle betale en turismeskat. Det ville også betyde at alle de mange udenlandske og danske turister i Jylland skulle betale, så hans jydefilosofi kan pakkes sammen.

Vi har drøftet turismeskat på Bornholm, fordi det ville kunne gavne indsatsen for turisterne, men også mindske omkostninger kommunen har til faciliteter og anlæg. Men vi har ikke kunne gennemføre det, fordi lovgivningen skal gøre det muligt. Derfor er det ærgerligt, at ministeren nu forpasser chancen for at gøre det muligt med en lidt dum københavner-jyde-tilgang. Som i andre lande kan det gennemføres uden et stort bureaukrati.

Jeg skal derfor opfordre regeringen til at tage initiativ til, at give kommunerne i Danmark ret til at opkræve en turismeskat indenfor afstukne rammer.

Du vil måske også synes om

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 18. oktober. Solen står op klokken 7.35 og går ned klokken 17.54. Dagen er aftaget med 7 timer og 4 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.   Vejret i dag: først på dagen skyet og tørt, men efterhånden også lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 10

Læs mere »

Bibliotekerne: Mener I det med borgerinddragelse?

DEBAT: Nu skal I vise, om I mener det med borgerinddragelse, skriver Torben Kofod Ager, Det Konservative Folkeparti, i dette debatindlæg om bibliotekerne.   Det var positivt at høre formanden for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget tilkendegive, at udvalget er klar til at tage fat på arbejdet med de lokale bibliotekstilbud. Det

Læs mere »