To bornholmere er blevet millionærer på skrabespil

To heldige bornholmere har begge indkasseret milliongevinster i Danske Spils jule-skrabespil

Danske Spil lokker med jule-skrabespil.

Det ligger os fjernt at reklamere for spil og andre kostbare laster, men vi iler alligevel med at fortælle, at to heldige bornholmer begge har kunnet indkassere milliongevinster i Danske Spils jule-skrabespil.

Og hos Danske Spil har man i mange år kunnet mærke, hvordan danskerne har taget landets mest populære skrabejulekalender til sig.

“Selvom julekalenderen snart er 30 år gammel, er interessen ikke blevet mindre. Skrabe-kalenderen er med sit særlige miks af lige dele hygge og held blevet en juletradition for rigtigt mange danskere, og vi er enormt stolte og glade for, at vi kan være med til at gøre julen til noget særligt,” siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil.

Skrabe nu eller med hjem?

Og spændingen om de ti juletræer kommer for de flestes vedkommende til at vare helt til juleaften. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Spil viser nemlig, at 68 procent af danskerne skraber ét felt om dagen. 17 procent skraber alle felterne på en gang, mens 12 procent først får det gjort på den anden side af juleaften.

Danske Spil har samtidig været i historiebøgerne og set på, hvor i landet de ti juletræer oftest er skrabet frem. Og siden 2010 har 43 danskere skrabet sig til en af de fem, årlige førstepræmier på 1 million kroner, og heraf er 11 af dem bosat i Region Hovedstaden.

To fra Bornholm

Skrabejulekalenderne med de ti juletræer er købt på Bornholm (to milliongevinster), i Helsingør (én milliongevinst), Hvidovre (én milliongevinst), Taastrup (én milliongevinst), Valby (én milliongevinst), Brønshøj (én milliongevinst), Lyngby (én milliongevinst), Holte (én milliongevinst), Rødovre (én milliongevinst) og i Værløse (én milliongevinst).

“Region Hovedstaden er statistisk set et godt sted at bo, når det gælder fordelingen af milliongevinsterne på skrabekalenderen. Det skal blive spændende at se, om det også kommer til at gælde for antallet af juletræer og udbetalte milliongevinster denne jul,” lyder det lokkende Malene Mølgaard.

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Chauffører på last- og varebil sigtet

POLITI: En lastbil med anhænger blev tirsdag kl. 17.40 kontrolleret på Munch Petersens Vej i Rønne. Her kunne politiet konstatere, at det ene dæk på anhængeren var nedslidt. Føreren af lastbilen, en 47-årig mand fra Bulgarien, blev sigtet for overtrædelse af reglerne om køretøjers udstyr, og der blev udstedt et

Læs mere »