Tilflytterservice står til søs

Tilflytterkonsulent Rune Holm plejer at holde de populære tilflyttercafeer i København, men i de to næste uger er de rykket til Bornholm, hvor mange danskere har valgt at holde ferie i år.

Rune Holm – Tilflytterservice står til søs og kan træffes i de bornholmske havne i de kommen de uger.

 

Så hopper Rune Holm om bord i sin båd, ”Søpigen”, og sejler rundt om øen, mens han holder tilflyttercafe i syv bornholmske havne. Her kan interesserede få et personligt møde på båden i de kommende to uger.

”Rigtig mange af dem, der kommer og besøger en af vores tilflyttercafeer er familier, som har været på en fantastisk ferie på Bornholm. I år forsøger vi at komme i dialog allerede mens de er på ferie og kan mærke Bornholm under huden. Så kan vi få en snak om, hvad Bornholm kan gøre for deres familie, og hvilke muligheder de har,” siger tilflytterkonsulent Rune Holm.

I de to uger flytter Rune Holm sit kontor på havet, hvor turisterne således kan møde øens tilflytterkonsulent. Rune Holm har, som så mange andre, arbejdet hjemmefra i flere måneder – det er jo blevet helt normalt ikke at sidde bænket på et kontor, men have kontoret derhjemme og nu altså ombord på ”Søpigen” i de bornholmske havne. Det er netop nogle tilflytteres drøm, at de kan tage deres nuværende arbejde med til Bornholm og arbejde hjemmefra. Noget som måske er blevet lettere at få en aftale med sin arbejdsgiver om ovenpå Corona-krisen.

”Flere har gennem tiden ønsket at beholde deres arbejde på Sjælland og kunne komme i virksomheden en eller to dage om ugen, mens resten klares hjemmefra. Det er en af de ting man kan høre om på båden, hvor man også kan få svar på spørgsmål som, hvordan kan det lade sig gøre? Hvad koster det? Og hvordan kan logistikken hænge sammen med familielivet,” siger Rune Holm.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Mange kan få opfyldt deres drøm om at flytte til Bornholm. (Foto: Torben Ager)

 

Om bord på skibet eller på havnen, kan man høre mere om den fantastiske natur, man bliver en del af, når man bosætter sig her på øen. Det kan være sig livet på søen, en mountainbike tur i skovene eller klatring på Nordbornholms stejle klipper. Mange af disse oplevelser liger langs sejlruten rundt om øen.

”Så vi håber, at vi, når vi møder turisterne helt ude i solen ved kajen, kan få sået det første frø hos dem, om at Bornholm kan blive en del af deres fremtid. Enten med de mange muligheder, der er for at have fjernarbejdsplads, eller blive en del af fremtidens arbejdskraft på Bornholm, som vi kommer til at mangle mange af i fremtiden, med den snarligt kommende pensioneringsbølge og rollen som energi ø m.v.” siger Rune Holm.

Tilflytterservice har inviteret en lang række bornholmske producenter på besøg på kajkanten hver dag kl. 16. Her fortæller de lidt om deres produkter, og giver en smagsprøve. Men de er også inviteret med, fordi de alle er en unik historie om iværksætteri, som viser at drømmen om at blive selvstændig, også kan lade sig gøre på Bornholm.

Rune Holm gæster disse havne:

13/7 Nørrekås i Rønne
14/7 Nørrekås i Rønne
16/7 Hammerhavn
17/7 Hammerhavn
18/7 Allinge Havn
19/7 Allinge Havn
20/7 Gudhjem Havn
21/7 Gudhjem Havn
22/7 Nexø Havn
23/7 Svaneke Havn
24/7 Svaneke Havn

Der er stor opbakning fra flere lokale fødevarer producenter, der har sponsoreret lækkerier til hele turen, så Bornholm er med hele vejen.

Når Rune Holm igen er gået i land og tager på sommerferie, vil hans kollega Helle Kofod Dahl, sammen med Merete Verner Krogh fra Borgerservice, i de følgende uger tage rundt i sommerlandet for at komme i dialog med de mange danske turister. De vil bl.a. besøge Hammershus, Sannes Familiecamping, NaturBornholm og Born-Park Minigolf.

Du vil måske også synes om

Her er beviset: Bornholm er solskinsøen

KLIMA: Bornholm lander på en førsteplads blandt landets 98 kommuner, når det gælder solskinstimer. Det viser en opgørelse foretaget af 1KOMMA5°.   Fra 2024 til 2025 er mængden af solskinstimer steget kraftigt på tværs af hele landet. I Bornholm skinnede solen i alt 2.127,0 timer i løbet af 2025. Det

Læs mere »

Landskabsmalerier og “skattejagt” på Gudhjem Museum

KUNST: Årets to sidste udstillinger på Gudhjem Museum afsløres ved fernisering lørdag 29. august.   Der er tale om to meget forskellige udstillinger, hvor alle værker er skabt til netop disse udstillinger, når Gudhjem Museum løfter sløret for årets to sidste udstillinger ved en fernisering lørdag 29. august kl. 14.

Læs mere »

Turisterne lagde flere penge end nogensinde før i 2025

TURISME: De bornholmske overnatningstal for 2025 viser en stigning på næsten otte pct. De flotte overnatningstal afspejler sig i et øget turismeforbrug til gavn og glæde for hele øen.   1.848.410. Så mange overnatninger lagde Bornholm ø til i 2025. Det betyder et plus på 132.534 overnatninger og dermed en

Læs mere »