Tilbud til mænd over 60 år: Velkommen i Hemmingway Club

Kommunen har sendt en invitation til bornholmske mænd: Velkommen til informationseftermiddag om Hemingway Club – et social netværk for voksne mænd.

Forfatteren Ernst Hemmingway – har lagt navn til nyt socialt netværk på Bornholm.

 

Så er her en invitation til mænd over 60 år på Bornholm: Kom og vær med i Hemmingway Club.

Typisk mødes man en gang om ugen i den nye klub. Nogle gange tager man på udflugt, andre gange mødes man til en bid brød og et foredrag. Det kunne f.eks. være at en brygmester, flyveleder eller fængselsbetjent, der vil komme og fortælle om deres arbejde. Man beslutter i fællesskab, hvilke oplægsholdere man vil invitere, som, uden betaling, har lyst til at komme på besøg i klubben.

Kommunen vil sammen med frivillige, som allerede har oprettet Hemingway klubber andre steder i landet, understøtte oprettelsen af en Hemingway Club på Bornholm.

Ny identitet

På informationsmødet kan man høre et medlem i en anden af klubberne,  der fortæller om, hvordan de kom i gang, og hvad de laver, når de mødes i deres Hemingway Club.

Man kan blandt andet møde Bjørn fra Hemingway Club i Gentofte, som siger:

”Hemingway Club er noget af det vigtigste i mit liv, og jeg oplever, at det har givet mig en ny identitet”.

Alle mænd som er 60 år eller derover er velkommen i Hemingway Club. Uanset, om man lige gået på pension, fortsat er på arbejdsmarkedet, er tilflytter, arbejdsløs, enkemand eller måske bare synes, at det lyder spændende.

Møde i Sagahuset

“Måske er Bornholms første Hemingway Club noget for dig – enten som deltager eller frivillig. Hvis du tænker, at det måske er noget for dig, så bare mød op, vi byder på en kop kaffe og en ostemad torsdag 24. februar fra kl. 14 til 16 i Sagahuset, Sagavej 2 i Rønne”, lyder invitationen fra kommunen.

Vil man vide mere, så kontakt Pia Hougaard som vil støtte op om klubben og som er seniorrådgiver i Bornholms Regionskommune telefon: 56 92 60 57 eller mail: pia.ratej.hougaard@brk.dk.

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Brand i kirke

POLITI: Tidligt mandag morgen fik Bornholms Politi en anmeldelse om brand i Pinsekirken på Sagavej i Rønne. Politiet og brandvæsen rykkede ud til stedet og

Læs mere »