ENERGI: For at nå regeringens solcellestrategi fra 2024 om at tidoble kapaciteten af solceller i Danmark inden 2030, må hver kommune bidrage med nye tiltag. For Bornholm Kommune er der fortsat et stykke vej, før det kommunale mål er nået.

44.900 fodboldbaner fyldt med solceller. Det er så meget, vi mangler at udvide kapaciteten af solceller med på landsplan de kommende fire år.
I 2024 lancerede regeringen en ambitiøs solcellestrategi for samlet at opnå en maksimal effekt på 20 GW solceller inden 2030.
I 2024 var der 2 GW solceller i Danmark. Hvis det samlede mål fordeles ud på landets kommuner, så hver kommune har en procentuel andel af målet ud fra deres befolkningstal, er der stor forskel på, hvor langt kommunerne er nået. Og her halter Bornholm Kommune efter.
Bornholm har et stykke vej
Lige nu har Bornholm Kommune 31.191 kW solceller i kommunen. Det svarer til, at Bornholm kun har nået omkring 24 pct. af det forestillede kommunale mål. Med andre ord: Bornholm Kommune skal mere end firedoble andelen af solceller over de næste fire år.
1KOMMA5° har kontaktet kommunen for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Bornholm er én blandt 92 kommuner i Danmark, som mangler at øge solcellekapaciteten for at nå det kommunale mål inden 2030.
Politisk problem
Spørger man David Sätterman, der er CEO for solcellevirksomheden 1KOMMA5° i Danmark & Sverige, er den ujævne udvikling i andelen af solceller et større politisk problem.
“Lige nu er der næsten intet incitament fra politisk side, der sætter skub i udviklingen af solceller. Kigger vi i stedet over til vores naboer i Sverige, tilbyder de langt højere tilskud til at dække omkostningerne ved at installere et solcelleanlæg,” fortæller David Sätterman.
Vejen frem
Men selvom planen lyder ambitiøs, er den vejen frem:
“Der er ingen tvivl om, at det er den rette vej. Rundt om i verden bliver der installeret enorme mængder solceller for at sikre en billig, vedvarende energiforsyning,” siger Sätterman.
I Danmark ligger Lolland, Læsø, Lemvig, Holstebro, Vejen Kommune og Aabenraa kommuner i spidsen, når det gælder andelen af solceller i forhold til indbyggertal.
1KOMMA5° betegnes som Europas førende solcellevirksomhed, der arbejder for at stoppe verdenstemperaturen med at stige med mere end 1,5 grader inden 2030 – deraf navnet. Hovedkontoret er i Hamburg.









