Tarmbakterie kan måske producere fremtidens medicin mod udbredte folkesygdomme

NY VIDEN: Forskere fra Københavns Universitet har fundet en hyppigt forekommende tarmbakterie, der sænker kropsvægt og blodsukker og samtidig øger knogletætheden. Opdagelsen kan muligvis bane vej til en ny form for forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes og knogleskørhed. De første kliniske forsøg på mennesker er iværksat.

Tarmbakterie kan måske producere fremtidens medicin mod udbredte folkesygdomme

Tarmbakterie kan måske producere fremtidens medicin mod udbredte folkesygdommeodbanen og tarmens nervesystem regulerer alle kroppens organer. Alligevel kender vi kun virkningen af ganske få af de bakterier, der udgør vores mikrobiom. Nu har et internationalt hold af forskere ledet af Københavns Universitet identificeret specifikke bakteriestammer, der potentielt kan bane vej for en helt ny form for lægemidler.

Dyrker motion
Bakterierne producerer to proteiner, der på flere måder ligner hormonet irisin. Vi danner irisin i musklerne, når vi dyrker motion, og hormonet spiller en rolle for kroppens fedtforbrænding.

De nyopdagede signalproteiner, som forskerne har navngivet RORDEP1 og RORDEP2, påvirker kroppens hormonbalance og virker blandt andet på vægt, knogler og blodsukker.

Er slankere
“Vi fandt, at antallet af RORDEP-producerende bakterier varierer op til 100.000 gange mellem forskellige personer, og at dem, der har mange af disse bakterier i tarmen, er slankere”, fortæller Yong Fan, der er adjunkt på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og førsteforfatter til studiet, der netop er udkommet i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology.

Regulerer blodsukker
I studiet beskriver forskerne, hvordan RORDEP-proteinerne øger mængden af kroppens egne hormoner som GLP-1 og PYY, som begge hjælper med at regulere appetitten og blodsukkeret, samt insulin, som er vigtigt for at holde blodsukkeret normalt. Samtidig dæmper de et andet hormon, GIP, som kan bidrage til vægtøgning. RORDEP-proteinerne øger også direkte fedtforbrændingen.

Øget knogletæthed
”I forsøg med rotter og mus, som enten fik RORDEP-producerende tarmbakterier eller RORDEP-proteiner, observerede vi lavere vægtøgning og lavere blodsukker, men øget knogletæthed. Det spændende er, at vi for første gang kortlægger hyppigt forekommende tarmbakterier, der ændrer på vores hormonbalance,” siger Young Fan.

Kroniske sygdomme
Forskningen i tarmbakteriers betydning for vores sundhed førte allerede for to år siden til, at forskerne fra Københavns Universitet med økonomisk støtte fra universitet grundlagde biotekvirksomheden GutCRINE.

De første kliniske afprøvninger er i gang. I et forsøg får raske forsøgspersoner levende bakterier, der producerer RORDEP’er, for at undersøge, hvordan de påvirker menneskers biologi. I et andet forsøg undersøger forskerne virkningerne af signalproteinet RORDEP1.

Nye lægemidler
”Vi arbejder i øjeblikket videre med grundforskningsresultaterne på mennesker for at undersøge, om de RORDEP-producerende bakterier eller RORDEP-proteinerne i deres naturlige eller kemisk modificerede form kan danne grundlag for udviklingen af en ny klasse af biologiske lægemidler, kaldet farmabiotika,” siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet, der er projektleder og hovedforfatter på det nye studie. Han tilføjer:

“I et 10-15-årigt perspektiv er målet at teste potentialet i RORDEP-producerende bakterier til forebyggelse af sygdom. Vi vil undersøge, om bakterien har effekt som et kosttilskud, et såkaldt  andengenerations-probiotikum, til at forebygge hyppige kroniske sygdomme, og om RORDEP-proteinerne kan videreudvikles til fremtidige lægemidler til behandling af hjertekarsygdom, overvægt, diabetes og knogleskørhed.”

Mange partnere
Forskningen blev udført i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Herlev-Gentofte Hospital, Sjællands Universitetshospital, Novo Nordisk A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Steno Diabetes Center og Chrongqing Medical University. Læs studiet “Polypeptides synthesized by common bacteria in the human gut improve rodent metabolism” her.

Seneste artikler

Fik du læst?

For høj fart i Tejn

  POLITI: Politiets ATK-bil (automatisk trafikkontroll) var onsdag til stede på Sdr. Strandvej i Tejn for at foretage hastighedsmålinger. Her blev fem biler taget i

Læs mere »