Tændernes Dag – men endnu ikke på Bornholm

TÆNDER: Et godt initiativ, men kun få tandlæger deltager i “Tændernes Dag” – og foreløbig ingen på Bornholm.

Det er snart “Tændernes Dag”, men kun ganske få tandklinikker deltager.

 

Det er et godt initiativ, men det er foreløbig kun få af landets godt 1.000 private tandklinikker, der har givets tilsagn om at deltage i “Tændernes Dag” – og da slet ikke på Bornholm, hvor ingen tandlæger deltager i arrangementet. I alt har 13 klinikker – hvoraf flere ejeres af initiativtageren, tilsluttet sig “Tændernes Dag”

Fredag 23. januar åbner ellers nogle enkelte tandlægeklinikker over hele Danmark dørene for socialt udsatte, der ellers ikke har råd til tandbehandling. Det sker som led i “Tændernes Dag” – et initiativ, der for tre år siden blev taget af tandlæge Camilla Kirkeby, der er indehaver af PLUS1 Tandlægeklinik.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Tandlæge Camilla Kirkeby

 

Hun startede dagen i 2023, hvor klinikkens egne fire klinikker i hovedstaden stod for hele behandlingsindsatsen. I år er flere klinikker kommet med: Nordjylland, Midtjylland, Sydsjælland og Hovedstaden deltager, mens Bornholm, Fyn og Lolland-Falster ikke har repræsentanter med.

“Vi begyndte som ét initiativ i København. Nu står klinikker i hele landet sammen om at hjælpe mennesker, der har akut brug for tandbehandling. Det er vi stolte af, og til næste år håber vi at få både Fyn og Bornholm med,” siger Camilla Kirkeby.

Bornholmnyt.dk har på mail henvendt sig til to af øens tandlæger for at få en kommentar til “Tændernes Dag”, som vi bringer, når vi modtager den eller dem.

Forsømt tandbehandlingen
Mange af de patienter, der møder op på “Tændernes Dag,” har ikke været til tandlæge i årevis. Det er ikke usædvanligt, at nogen græder af lettelse undervejs – fordi en helt almindelig behandling kan forandre noget grundlæggende i deres hverdag:

“Det, vi giver på “Tændernes Dag,” er lindring til mennesker, der ikke har nogen andre steder at gå hen. Vi ser mange tårer på sådan en dag, men heldigvis er det glædestårer,” siger Camilla Kirkeby.

 

 

Du vil måske også synes om

Midtvejsvalget bliver afgørende for USA’s plads i verden

UDEFRA: Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.   Det amerikanske midtvejsvalg bliver ikke alene en afstemning for

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »