Svanekegaarden med forrygende start på året

MUSIK: Svanekegaardens ”sommerferie” er ved at være overstået og kulturcentret glæder sig til at lægger ud med at fejre Vinterjazzens 25-års jubilæum med syv fantastiske koncerter med alt fra store stjerner til nye talenter og skønne,  bornholmske musikere.

Jet Fuel – kommer til Svaneke

 

Svanekegaardens personale holder “sommerferie”, når andre er på vinterferie, men nu er kulturcentrets døre ved at blive slået op påny til en forrygende start på det nyt år.

Lørdag 31. januar 15.30 byder på Reflecting Betty Carter. En ung dansk/svensk jazzgruppe med bl.a. øens egen Lea Backhausen, der hylder jazzsangerinden Betty Carters musikalske karriere. En nærværende, legende og energisk koncertoplevelse, med alt fra fine intime ballader til kraftfulde uptempo sange fra “The American Songbook”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu og Leif Greibe – opera og anekdoter

 

Onsdag 4. februar kl. 19.30 står der Lis Wessberg og Steen Rasmussen på programmet. En aften med trombone, flygel og to skønne musikere, som tager publikum med på en musikalsk rejse under internationale himmelstrøg, fra amerikanske jazztraditioner, gennem Danmark og til sydamerikanske rytmer. De fortæller også om den unikke balance, der gør det muligt at udleve sine drømme, både som par og som selvstændige kunstnere, mens der stadig er plads til familie og hverdag.

Lørdag 7. februar kl. 16.00 kommer “Frans Bak feat. Sinne Eeg og Hans Ulrik.”  En markant, musikalsk oplevelse, der krydser genrer og som på elegant vis bevæger sig frit mellem jazz og pop. De tre ikoner indhyller publikum i et magisk univers af smukke melodier og nordisk stemning og et par af deres personlige jazzfavoritter.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Chris Minh Doky Trio

 

Onsdag 11. februar kl. 19.30 er der jazz i verdensklasse med Chris Minh Doky Trio. Chris er  – som alle jazzentusiaster ved – en af de førende bassolister på den internationale jazzscene. Han forener nordisk ro med amerikansk soul og trioens repertoire spænder fra de funky grooves til de lyriske klangbilleder i new nordic jazz.

Søndag 15. februar kl. 15.30 kommer “Jet Fuel Trio” med Dawda Jobarteh, Stefan Pasborg og Michael Blicher. Tre fantastiske musikere, der sammen udgør et musikalsk kraftværk af rytmer, melodier og grænseløs kreativitet. En fælles passion for modige og medrivende kompositioner, der blander jazz og improvisationer med stærke bånd til Afrika møder en unik kombination af sjælfulde melodier og brændende grooves.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Jazz for Kids

 

Tirsdag 17. februar kl. 11 er der “Jazz for Kidz” med “På Tirsda’, På Tirsda”. Tre skønne musikere fra den danske musikscene, der synger, leger, tegner og spiller sig igennem 100 års dansk jazzhistorie. Vi kommer bl.a. omkring den cigarrygende Leo Mathiesen, den melankolske Karen Jønsson og en jazzet gadekat, der slår sig på livet og kærligheden

Swingmusik
Og endelig lørdag 18. februar 15.30 slutter Svanekegaarden “Vinterjazz 2026” af med “Tuxen Lockjaw feat. Søren Høst.” Bandet spiller swingmusik med autenticitet som det lød i 40´erne, hvor der blev festet og danset vildt og voldsomt. Orkestret består af nogle af Danmarks dygtige stjerner indenfor genren “Jump Blues” i stilen “Texas tenors,” hvor saxofonerne kæmper med og mod hinanden ligesom datidens idoler som Illionis Jacquet, Eddie Lockjaw og Arnett Cobb og de garanterer en hårdt swingende og underholdende aften for både siddende og dansende.

Opera og anekdoter
“Nu skal det hele ikke være jazz, så selvfølgelig er der plads til et andet arrangement”, lyder det fra Svanekegaardens Mie Hjort. Det sker søndag 8. februar kl. 15.30, hvor der er besøg af Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu og Leif Greibe. De tre  herrer inviterer igen til en underholdende eftermiddag med sang, lune og godt humør. Der bydes som sædvanlig på opera, diverse romancer og anekdoter af enhver art.

Seneste artikler

Fik du læst?