Svanekegaarden udsteder støtteaktier

KULTUR: “Svanekegården har brug for din hjælp,” lyder det fra kulturstedet i Svaneke – nu udstedes støtteaktier for at sikre den fortsatte drift

Svanekegarden- vil du hjælpe med en støtteaktie?  (Foto: Svanekegaarden)

 

I dag mandag 30. juni offentliggør Svanekegaarden og Svanekegaardens Venner en “støtteaktie”, der skal sikre Svanekegaardens fortsatte overlevelse.

Aktien er et symbol på, at man investerer i et levende lokalmiljø, og støtter Østbornholms elskede spillested, hvor mennesker mødes, drømme fødes og kulturen lever.

Skal rejse midler
Støtteaktien er en nødvendig øvelse for at rejse midler, der kan give Svanekegården tid til at nytænke driften og genopbygge økonomien efter Corona.

Der er ingen økonomisk værdi ved at eje en støtteaktie, men i stedet en reel værdi i at bidrage til at redde Svanekegården. (Se www.svanekegaarden.dk for køb af Støtteaktien)

Stor støttefest
Som tak for støtten inviterer Svanekegaarden til en stor støttefest for Svanekegården fredag 29. august. Det bliver en aften med musik, fællesskab og fejring af alle dem, der holder hånden under kulturen i Svaneke og omegn.

Værket på selve aktien er doneret og lavet af Rune Lambrecht og Andreas Christensen, Savanna Studio og tryk er doneret af Reklameekspressen.

Du vil måske også synes om

Gospel: Åben workshop i Rønne

KORSANG: Man behøver hverken være medlem af et kor eller have sunget gospel før for at være med, når gospelkoret AmaZing inviterer til åben gospelworkshop i Rønne.   Den erfarne gospelinstruktør Lars Jochimsen kommer nu til Bornholm for at stå i spidsen for en hel dag med sang, energi, musikalsk

Læs mere »

Nederlag i Hvidovre trods fantastisk opbakning

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien leverde en flot indsats, men tabte alligevel trods flot opbakning i Hvidovre   Det blev til en lidt besynderlig fodboldkamp, da Viking-RIK’s damer var på besøg hos Hvidovre IF til en kamp i Københavnsserien. Bornholmerne kom godt fra start, alligevel bragte HIF sig foran 2-0,

Læs mere »

Beruset knallertfører overså hul i vejen

POLITI: Fredag aften skete et færdselsuheld i Styrmandsstræde i Rønne, hvor en knallert med to personer på var kørt ned i et dybt hul i vejen, som var blevet etableret i forbindelse med noget entreprenørarbejde. Føreren af knallerten, en 30-årig mand fra Rønne, blev sigtet for en lang række forseelser,

Læs mere »