Supermarked giver julegaver til børn fra familier med misbrug

Brætspil, legetøjsdinosaurer og krammedyr er på vej til børn og unge, som har alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet. Dagligvarekæden Lidl har doneret penge til julegaverne, der skal sprede glæde hos børnene i Barnets Blå Hus i Rønne.

Alverdens forskelligt legetøj, puder m.m. skal fordeles til børn og unge i Barnets Blå Hus i Rønne, som drives af Blå Kors Danmark.

 

Alverdens forskelligt legetøj, puder m.m. skal fordeles til børn og unge i Barnets Blå Hus i Rønne, som drives af Blå Kors Danmark. For julen er en svær tid for mange børn, der vokser op med en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer.

Derfor bliver der gjort en masse for at skabe gode juleminder og oplevelser for dem. Blandt andet i Barnets Blå Hus i Rønne, som er Blå Kors Danmarks behandlingstilbud til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.

Her har man modtaget en donation fra Lidl til at indkøbe julegaver til de 35 børn og unge, som kommer i Barnets Blå Hus sammen med deres familier.

Vækker glæde

En donation, som vækker stor glæde hele vejen rundt, fortæller Charlotte Lund, som er leder af Barnets Blå Hus i Rønne:

“Jeg snakkede med en mor efter, vi havde delt gaverne ud, som fortalte, at hun var meget taknemmelig, og at hendes datter blev glad for gaven. Det er virkelig flotte gaver,” siger Charlotte Lund

Julegave til alle børn

Den oplevelse varmer hos Lidl, som udover julegaverne også har støttet Blå Kors Danmarks julehjælp til trængte familier og julelejre for børn og unge.

”Behovet for julehjælp er desværre rekordhøjt i år, og her gør Blå Kors et fantastisk stykke arbejde. I Lidl finder vi det ekstremt meningsfuldt at bakke op om deres arbejde, og derfor er vi glade for at kunne bidrage til at flere børn er sikret at få en julegave,” siger Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl.

Et gratis tilbud

Lidl har i alt doneret 250 julegaver til børnene i Barnets Blå Hus’ afdelinger, som udover Rønne, tæller Frederikshavn, Aalborg, Aars, Vejle, Svendborg, Slagelse og på Læsø.

Barnets Blå Hus er et gratis og anonymt tilbud, hvor børnene kan deltage i gruppeterapi, sociale aktiviteter og andre tilbud, som kan hjælpe dem med at bearbejde deres følelser og oplevelser.

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »