Storm udenfor – hygge indendørs

 

SPONSORERET: Har du hørt, at vi som noget nyt åbner både badehotel og restaurant i weekenderne her i november og december?

Bornholm skifter ligesom karakter om vinteren, og de bornholmske klipper er måske allersmukkest her, hvor lyset og blæsten fremhæver klippernes vilde og rå udtryk.

De fine badestrande og kyststrækninger bliver nye udflugtsmål for vandreture, og de naturskønne områder omkring badehotellet inviterer til spændende gå- og cykelture i alle retninger.

En særlig oplevelse
Giv dig selv og din kære en særlig oplevelse med et vintergourmetophold her på Melsted Badehotel. Vi holder åbent de næste weekender, hvor vi indbyder til ekstra forkælelse, nu hvor sæsonen går på hæld og vi har ekstra tid til at kræse om vores gæster.

Her vil du få oplevelsen af at have badehotellet næsten for dig selv, mens du forkæles med madoplevelser i særklasse.

Sæsonmenu med vin
Ved ankomst serverer vi hjemmebagt kage, kaffe og te i vores hyggelige dagligstue. Om aftenen står den på vores treretters sæsonmenu med vinmenu. Lørdag begynder med morgenmad her i vandkanten og om aftenen kommer du på lidt af en kulinarisk rejse med vores 6-retters gourmetmenu, vinmenu, kaffe/te, avec og sødt.

Søndag rundes opholdet af med stor brunch her til vores skønne udsigt til hav, strand og klipper.

Ses vi?

(Artiklen fortsættes under billedet)

Med to sæsoner bag os tør vi godt sige, at vi nu har fundet takten. Badehotellet står så smukt som aldrig før, vi har fået øens mest erfarne restauratører Troels Madsen og Daniel Kruse til at drive restauranten og vores personale nyder at gå på arbejde her, så vi har de bedst mulige forudsætninger for at levere den gode service.

Vi bliver så glade, når I fortæller os, at I slet ikke har lyst til at tage hjem herfra igen. Så ved vi, at vi er lykkedes med vores mission.

Flotte anmeldelser
Vi sætter stor pris på alle de flotte anmeldelser, vi har fået i år. Fik du ikke nået at lave en anmeldelse af dit ophold, kan du fortsat nå det her. Vi trækker lod blandt alle årets anmeldelser på Tripadvisor og den heldige vinder får et to nætters ophold på badehotellet til næste sæson. Opholdet gælder for to personer i et delt dobbeltværelse inkl. morgenmad fra søndag-onsdag i apr./maj/sept./okt., 2024.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Her kommer et par uddrag af denne sæsons anmeldelser:

Super dejligt badehotel
“En lille boble hvor tiden går i stå. Værelserne er flotte, udsigten fantastisk og betjeningen i top. Den ene aften spiste vi signaturmenu i restauranten – virkelig en oplevelse! Kæmpe anbefaling herfra.”

og

Danmarks bedste badehotel
“Vores familie på 14 personer, tre generationer, havde et fantastisk ophold på Melsted Badehotel. Vi blev budt velkommen af utroligt sødt og imødekommende personale, de dejligste, lyse og smagfuldt nyindrettede værelser og en sublim beliggenhed lige i vandkanten.

Restauranten er en kæmpe oplevelse i sig selv – virkelig lækker mad, lige fra morgenmaden til eftermiddagskaffen og middagen som aftenen, som kan måle sig med de allerbedste. Wauw – bare wauw. Vi glæder os allerede til næste gang. Tusind tak for en skøn skøn oplevelse.”

Ajaja Kofoed-Nørgaard

 

Ajaja Kofoed-Nørgaard
Hotelchef.

Du vil måske også synes om

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

På vej mod én zone – BAT udfaser klippekort og Ø-kort  

TRANSPORT: Nu sker der ændringer for BAT-passagererne   Bornholms nuværende 17 buszoner samles efter planen til én zone søndag 17. januar 2027. BAT vil derfor gradvist udfase brugen af klippekort og Ø-kort, der ikke kan bruges efter denne dato.  Klippekort, som er købt i perioden frem til og med den

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »