Store planer: Lokal idémand vil lave nyt casino på Hammershus

TURISME: Bornholmsk forretningsmand, der foreløbig vil være anonym, har søgt om tilladelse til at opføre et moderne casino på ruinerne af Hammershus

Nu skal der andre turister til end pensionister og naturelskere på Hammershus

 

“Ja undskyld, men der sker jo intet oppe ved de gamle ruiner. De par hundrede mennesker, der render rundt deroppe om sommeren, dem kan vi altså ikke leve af! Så derfor forventer jeg kommunalbestyrelsens fulde opbakning til mine planer om at opføre et casino deroppe…”

Sådan lyder det fra lokal forretningsmand, der af erhvervsmæssige årsager foreløbig ønsker at være anonym: Han har i samarbejde med bank og revisor udarbejdet en forretningsmodel og en byggeplan, der skal forandre ruinerne ved Hammershus til Nordens største casino:

“Det er en oplagt indtjeningsmulighed for hele øen – jeg regner med beskæftigelse til flere hundrede medarbejdere – også til de isboder og pølsevogne, der skal opstilles omkring casinoet for de fattigrø…,,,eh gæster, der ikke vil ind og spille, men som bare vil hygge sig udenfor.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Nu skal der ske noget ved Hammershus.

 

“Casino Hammershus” som stedet allerede er blevet navngivet, skal ifølge planen indeholde Roulettehal, Black Jack-borde og tre restauranter samt en eksklusiv bar og café.

“Jeg vil kontakte Middelaldercentret og bede dem sende nogle frivillige herud, der kan rende rundt med tophue og sværd og skabe lidt autentisk stemning.

Projektet har dog mødt lokal modstand i form af fhv. fiskeskipper Lars Kofoed, 83:

“Jeg kan godt love dig, at den første mand, der kører op Hammershus for at lave det om til en spillebule, vil blive jaget væk af mig personligt med den møggreb, jeg har stående ude i haven. Og jeg tager Otto med, tilføjer Lars Kofoed  og peger på sin fem-årige schæferhund.

Opbakning fra turismen
Til gengæld er der  – delvis opbakning – fra øens turistorganisationer:

“Æh, ja…vi er ikke umiddelbart afvisende, besøgstallet på 400.000 gæster årligt på Hammershus vil blive fordoblet og turismen er jo vigtig for øen, men æh…vi vil lige se  tiden lidt an.”

Et medlem af kommunalbestyrelsen udtaler, at projektet har store chancer for at blive en succes:

“Det bliver knald eller fald, en gang russisk roulette, eh..jeg mener, det kan gå begge veje. Der er jo altid nogle gamle, sure mænd, der er imod fremskridtet…”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Las Vegas – skal importeres til Sandvig

 

Initiatiativmanden bag det nye casino afviser, at det årlige besøgstal på Hammershus er 400.000:

“Jeg kender en, der hedder Aage, der render ud og ind flere gange om dagen, fordi han skal hjem og spise og får lov at komme ind igen bagefter – mon ikke han tæller dobbelt? Og ærlig talt, jeg har lige været deroppe, der var ikke et øje, men det skal vi nok få lavet om på nu,” slutter initiativtageren.

Forslaget ventes at bliver tage til behandling på næste kommunalbestyrelsesmøde.

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »