Stor rejselyst: Danskerne vil til Sydeuropa

FERIE:  Rejselysten er højere end nogensinde, men måden vi rejser på, og hvortil, forandrer sig.

Danskerne rejser mere end nogensinde – bl.a. til Kreta (Foto: Finn Edvard)

 

Danskerne rejser mere end nogensinde – og sydeuropæiske rejsemål er de foretrukne. Det viser Mastercards nye Travel Trend Report 2026 og European Travel Commissions seneste overvågning af rejsetendenser.

Vi vælger europæiske rejsemål og bekymringsfrie ferier som den nye form for luksus

Tryghed og den bedste kvalitet til en god pris er de vigtigste ingredienser, når vi rejser i 2026. Udviklingen sker på baggrund af den aktuelle geopolitiske situation samt valutaudsving og forskelle i indkomstudviklingen.

“Vi kan bekræfte, at rejselysten i 2026 er på et fortsat meget højt niveau. Hele rejsebranchen mærker desuden, at danskerne – ligesom europæerne generelt – har langt skarpere fokus på de populære sydeuropæiske feriedestinationer, fordi de ønsker trygheden ved at være tæt på hjem, fortæller Jan Lockhart, nordisk chef i Sunweb, der er en af Danmarks største rejserrangører.

Nem og beslutningsfri
Uro i verden og internationale kriser, senest i Mellemøsten, har fået flere danskere til at revurdere gør-det-selv-ferien.

Når fly bliver aflyst, eller luftrum bliver lukket, kan det være både utrygt, besværligt og dyrt at stå alene med ansvaret. Samtidig ønsker mange ikke længere at bruge timevis på selv at sammenstykke ferien. Den nye luksus er at kunne booke én gang og lade andre klare resten.

“De fleste har nok prøvet at sidde i timevis foran computeren for at booke fly, hotel, bil og oplevelser, når ferien skal planlægges. Men tendensen er nu, at flere ser bekymrings- og beslutningsfrie ferier som en ny form for luksus. Samtidig har flere fået øjnene op for den indbyggede tryghed, der altid følger med, når man køber en pakkerejse hos en rejsearrangør, fordi det er arrangøren, der har ansvaret, hvis noget sker,” mener Jan Lockhart.

De mest efterspurgte rejsemål for Sunweb denne sommer er Tyrkiet, Grækenland og Spanien.

Du vil måske også synes om

Fed blues i Tejn

MUSIK: Smedjen i Tejn får søndag 12. juli besøg af det københavnske bluesband Frankie Sixfinger. Koncerten markerer bandets syvende sommerbesøg på Bornholm.   Af Lene Dam Jørgensen Søndag 12. juli kl. 16 gæster bluesbandet Frankie Sixfinger gæster Smedjen i Tejn. Bandet, der har base i København har efterhånden gjort Bornholm

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 11. juli. Solen står op kl. 04.34 og går ned kl. 21.36. Dagen er aftaget med 23 minutter. (UV Maks 5.3.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret: Tørt og solrigt. Temp. mellem 22 og 27 grader og svag til let skiftende vind. (DMI). Idag er

Læs mere »