Unge slog sig løs: Støjende fester, hærværk og bortvisning

Der har gennem det meste af weekenden været en del unge, som ikke forstod at feste afdæmpet. Lørdag 18. juli kl. 0015 var det på stranden ved Galløkkevej i Rønne, som ad to omgange fik stoppet festen, inden patruljen til sidst tog soundboxen med.
Kl. 0058 var den gal på Torneværksvej i Rønne, hvor patruljen fik dæmpet musikken.
Kl. 0100 blev der spillet højt på Vinkelvej i Rønne, hvor en studenterfest var i gang på gaden. Musikken blev dæmpet ved patruljens ankomst.
Lørdag den 18. juli kl. 2300 blev musikken fra en soundbox dæmpet ved shelteret i Snogebæk.
Mandag den 20. juli kl. 0100 blev der festet på Galløkken Strand, hvor en soundbox spillede hele kvarteret op. De unge blev formanet ad flere omgange og Bornholms Politi vil nu begynde at konfiskere musikanlæggene, når de unge ikke følger politiets anvisninger.

Omkring 20 unge mennesker havde søndag 19. juli kl. 0320 ikke åndsnærværelse nok til at forstå, at man ikke måtte ryge ved tankstanderne på Circle K i Rønne. Anmodninger fra personale om at undlade rygning hjalp ikke, så den tilkaldte patrulje måtte bortvise de unge mennesker.

Søndag 19. juli kl. 0520 forlystede tre unge mænd på henholdsvis 19 og to på 20 år sig med at sparke sidespejle i stykker på de parkerede biler på Harbovej i Rønne. De blev sigtet for hærværk, da den tilkaldte patrulje med hund fik fært af dem på Harbovej. Et vidne udpegede dem efterfølgende som gerningsmænd. Har din bil holdt parkeret på Harbovej natten til søndag og fået ødelagt sidespejlet hører Bornholms Politi gerne fra dig på 114.

Du vil måske også synes om

10 røg i politiets fartfælde i Østerlars

  POLITI: Bornholms Politi foretog mandag hastighedsmålinger på Stavsdalvej i Østerlars. Her blev ti biler taget i at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 62 km/t, hvor 50 km/t er tilladt.    

Læs mere »

Beruset bilist kørte i grøften

POLITI: Søndag eftermiddag fik politiet besked fra en borger, som på sin bopæl var blevet kontaktet af en mand, der ville have hjælp til at få trukket en bil op af grøften på Vellensbyvejen i Rønne. Den pågældende mand virkede beruset, og derfor fik borgeren mistanke om spirituskørsel. En patrulje

Læs mere »

To militære køretøjer i færdselsuheld

POLITI: Fredag morgen skete et færdselsuheld mellem to militære køretøjer, som var kørt sammen på Stampen Vej i Rønne. Politi og brandvæsenet var til stede i forbindelse med uheldet. Ingen kom alvorligt til skade.  

Læs mere »