Jeg har faktisk højdeskræk og har haft det i mange, mange år. Engang tog jeg mine konfirmander med ind i Vor Frelsers kirke, og vi besteg tårnet. Bagefter besluttede jeg, at det gjorde jeg aldrig igen. Det havde været bedrift nok i sig selv den ene gang.
Jo ældre, jeg er blevet, jo mere fokuseret er jeg, hvad angår trapper. Folk, der bor højt, højt oppe, får kun besøg, hvis der også er en elevator i ejendommen.
På en måde kan jeg også få højdeskræk, når jeg tænker på den åndelighed, som findes, hvor det gælder om at nå en højere bevidsthed. Jeg ser for mig en åndelig stige, som jeg bliver nødt til at bestige for til sidst at nå mit mål.
Her i julen kom jeg til at tænke på den af julens salmer, som jeg holder ekstra meget af.
”Velkommen igen, Gud engle små fra høje Himmel-sale”. Nr. 99 i Den Danske salmebog.
Grundtvig, som har skrevet salmen, har også i denne salme beskrivelsen af en stige, men stigen går fra Himmel til Jord – ikke omvendt.
Se, det er en ganske anderledes stige. Jeg kan så blive på jorden og tage imod det, som kommer fra oven – fra Guds gode Himmel. Det kræves ikke af mig, at jeg skal bestige noget; præstere noget, jeg ikke kan og heller ikke har lyst til.
Jeg bliver så træt, når der kræves for meget af mig. Ikke at jeg ikke gerne yder noget, men jeg kender jo mig selv, og ved, at jeg ikke kan klare det umulige.
Når jeg sammenligner de forskellige livssyn og religioner med kristentroen, så ser jeg en kæmpe forskel.
Det er, som om der er forskellige stiger, som går fra Jord til Himmel, og jeg er ikke god til at klatre – hverken i virkeligheden eller rent åndeligt.
Der findes livssyn og religioner, som tydeligvis forventer perfektion af mig. Der er lov over det. Kravene er mange, og ih, hvor må jeg give op. Skal jeg op af de fromhedsstiger, så kommer jeg ikke langt. Jeg vil bare igen og igen falde ned og slå både mig selv og mine medmennesker.
Jeg håber så meget, du forstår, hvad jeg mener.
Når folk taler om ”en højere bevidsthed”, så er det muligt, de mener noget andet, end jeg tror, men jeg kan ikke forestille mig, at jeg er helt forkert på den. Der bliver en gradsforskel på folk, og der er således nogen, som aldrig formår at løfte sig til det rette niveau. De bliver for alvor ligesom tabt bag de andre, som klarer det bedre, og som når højere op af rangstigen.
Som jeg nævnede det, så findes de samme slags stiger i andre religioner, som derved bliver præget af lov og lovtrældom. Det er noget med at være frommere end de andre, og bevidstheden vokser hurtigt, at jeg da heldigvis er nået længere end dig og alle de andre.
I Grundtvigs julesalme er det, ”Guds engle små, fra høje Himmel-sale”, som kommer ”med dejlige solskinsklæder på i jordens skyggedale”
Retningen går fra Himmel til Jord, og i et af de sidste vers,
”Da vandrer Guds engle op og ned på salmens tonestiger.
Da byder vor Herre selv Guds fred til dem, den efterhige”
Det begynder med englene julenat, og da Jesus bliver født, så er det ham, som kommer fra Guds Himmel ned til os.
Vi skal ikke stige op til ham. Vi bliver mødt, hvor vi er – ”i jordens skyggedale”.
I vores kristne tro skal vi ikke bestige en stige for at nå op til Gud. Vi får lov til at være dem, vi er. Gud møder os, hvor vi er og giver os sin fred, når vi higer efter den. (Vers 7).
Higer vi eller ænges vi efter Guds fred, ”da åbner sig Himlens borgerled, da kommer ret Guds rige:”
Guds rige viste sig synligt i det lille barn Jesus, som blev født i Bethlehem.
Nu bor Gud i os med sin fred. Der er langt fra fred på jord, men midt i ufreden kan jeg bære en Guddommelig fred indeni mig, som kan give mig en juleglæde, som varer ikke bare til påske, men som kan fortsætte livet ud og endda udover dødens grænse.
Vil det sige, at vi så kan være ligeglad med, hvordan vi lever som kristne?
Selvfølgelig ikke. Bibelen er fyldt med livsvisdom og ord om kærlighed til både venner og fjender.
Vi har derfor brug for at fordybe os i den bog og vide, at vi både har brug for Guds barmhjertighed og tilgivelse, og vi har brug for bøn om Guds Ånds fylde i vores hjerter, så vi helt naturligt gør, hvad Gud vil, vi skal gøre.
Gud Helligånd i os må betyde, at mirakler sker, så vi elsker, hvor vi ellers ville hade; at vi tilgiver, selvom andre ikke har fortjent tilgivelse osv.
”Gå da frit
Enhver til sit
Og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
At gøre gavn, som Gud det vil,
På allerbedste måde.
Sol opstår
Og sol nedgår,
Når den har gjort sin gerning;
Gud give os at skinne så,
Som himmellys, skønt af de små
Da randt for os guldterning.”
N.F.S Grundtvig 1853
Nr. 752 i Salmebogen
Med de ord kan vi sagtens gå glade ind i 2026, for det vi ikke kan selv, det vil Gud gøre i os, hvis vi giver ham lov til at inspirere os.
Et godt og velsignet nytår 2026 til dig og os alle.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst
