Stemmingsfyldt midvinterfest på Hans Rømer Skolen

Skolen holder Midvinterfest tirsdag 7. februar og markerer, at vi nu er mere end halvvejs gennem vinteren

Hans Rømer skolen i Aakirkeby (foto: Torben Ager)

 

På Hans Rømer Skolen er lærere og elever glade for at være sammen i et nært fælleskab. På skolen holder man fast i traditionerne, lave nedslag i kalenderen og have nogle markører i løbet af året: de faste er således Motionsdagen, Klippe-Klistre Dag, fastelavn – og nu også Midvinterfest, det i år holdes tirsdag 7. februar fra kl. 16.30 til 18.

Festen er er arrangeret af skolebestyrelsen. En fest, hvor alle Hans Rømer-elever og deres forældre samles og dyrker fællesskabet. En fest, hvor skolen markerer, at vi er godt gennem vinteren og den mørke tid.

Går tur i byen

“Vi markerer det ved med bestyrelsen i front at gå fra skolen til byens torv. Her vil elever fra skolens yngste klasser synge nogle velvalgte sange. Herefter går vi alle tilbage til skolen, hvor der vil være mulighed for at købe lidt til ganen og den søde tand, inden vi siger farvel og tak – og ser endnu mere frem mod de lyse tider, der venter lige om hjørnet,” fortæller Julie Kjær Johansen, der er leder af skolens elever fra 0 til 4 klasse.

Da vintermørket stadig er fremherskende i starten af februar, vil eleverne blive udstyret med lygter, som eleverne forud for dagen har produceret i både skolen og SFOen. Bestyrelsen, der fører an, vil have fakler.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »