Fint fremmøde til fernisering på Svanekegaarden til udstillingen “Tre Svaneke-kunstnere på Svanekegaarden”

Der var flot og interesseret fremmøde og livlig summen af stemmer, da Svanekegaardens administrator Mie Hjort kunne byde velkommen til fernisering på udstillingen “Tre Svaneke-kunstnere på Svanekegaarden” forleden.
Den kønne udstillingshal var smykket med værker af Johanne Thirslund og Ulrich Krenchel og i Teaterfoyeren var der udstilling af Susanne Enehjelm med titlen “Mine Morgener i Svaneke”.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Johanne Thirslund har boet i Svaneke i 31 år, kom i sin tid til øen fra Østerbro i København. Hun fandt sit talent og interesse for kunst i sin tid på Holbæk Kunsthøjskole.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Susanne Enehjelm er akvarelmaler og har både fotografi og akvarel med på udstillingen i Svanekegaarden. Hun begyndte i foråret sidste år, da landet var lukket ned, at gå morgenture med sin Shetland Sheep Dog, Sheba, og tage billeder af den smukke morgenstund i Svaneke.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Hun tog sine flotte billeder med en iPhone – kameraerne i nogle mobiltelefoner er ganske enkelt så fremragende, at de fuldstændigt kan erstatte de større og meget dyre spejlreflekskameraer.
Susanne gik rigtig mange morgenture – efterhånden er det blevet til mange hundrede, men man bliver vel heller aldrig træt af at gå morgentur i Svaneke? Resultatet er bl.a. blevet til en stribe smukke akvareller, der nu kan ses i Teaterfoyeren.
Hunden gjorde udslaget
Susanne kom til Bornholm for næsten 30 år siden – fra livlige Frederiksberg i hovedstaden. Alligevel blev hun næsten omgående forelsket i Gudhjem, hvor hun var på malerskole.
Da der en dag pludselig kom forbud mod at holde hund i den ejendom på Frederiksberg, hvor hun boede – så tog hun konsekvensen og gjorde alvor af drømmen om at flytte til Bornholm. Det blev så til Svaneke, hvor Susanne fandt en passende bolig.
Udstillingen i Svanekegaarden af de tre Svaneke-kunstnere kan absolut anbefales, værkerne er til salg, hvis de da ikke er i privat eje. Og vi kan hilse og sige, at priserne er aldeles rimelige.
Udstillingerne er åbne fra til søndag 3. april torsdag til søndag fra kl. 13-16.



