Spændende dag med tekstiler på biblioteket

AKTIVITET: Lørdag 24. januar inviterer Bornholms Folkebiblioteker og BOFA til en fortsættelse af arrangementet “Forvandling af tekstiler “ På Rønne Bibliotek

Kom til spændende tekstildag på Rønne Bibliotek, lyder invitationen. Men husk hurtig tilmelding, der er begrænsede pladser

 

Tekstil-arrangementet blev første gang holdt under Bornholms Craft og Kulturuger 2025. Tekstilværkstedet vender tilbage med en ny session for alle, der har lyst til at udforske kreativitet, bæredygtighed og det håndgribelige arbejde med materialer.

 Arrangementet “Forvandling af tekstiler” på Rønne Bibliotek finder sted lørdag 24. januar kl. 10 og inviterer borgere til at samles omkring et fælles bord og udforske det kreative potentiale i kasserede tekstiler.

Under kyndig vejledning af kunsthåndværker Ann Charlott Skogøy kan deltagerne arbejde med enkle teknikker – broderi og syning – og gentænke hverdagens affald, mens samtalerne opstår naturligt og skaber fællesskab gennem det skabende arbejde.

Udveksler historier
Under Bornholms Craft og Kulturuger 2025 deltog tolv borgere i en to timers workshop som begyndte med en kort introduktion til udfordringerne omkring tekstilaffald. Et stort tekstilunderlag syet af kasseret teltdug dækkede bordet og hver deltager modtog en broderiramme og farverige stofrester forberedt af Ann Charlott Skogøy og BOFA.

Rønne bibliotek udvalgte bøger om tekstiler, bæredygtighed og håndværk som inspiration. Mens deltagerne syede udvekslede de historier om genbrugsbutikker, personlige vaner og hverdagstips til mere bæredygtige valg.

Levende patchwork
Alle bidrag blev samlet og dannede et levende patchwork skabt af mange hænder og perspektiver. Efter workshoppen samlede Ann Charlott alle dele til et fælles værk som hænger til udstilling på Rønne Bibliotek.

Fællesværket skal nu tilføjes nye bidrag fra endnu en workshop på Rønne Bibliotek. Alle kan være med, også selv om man ikke har deltaget i den første workshop. Tilmelding sker til BOFA på e-mail: il@bofa.dk

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »