Sommerliv i Rønne gik godt – ny scene på vej

Det blev samlet til 83 livekoncerter og velbesøgt loppemarked om søndagen – også med musik

Sommerliv skabte god stemning på torvet i Rønne.

 

”Sommerliv på Store Torv i Rønne” i Rønne siger tak for en god sommer, og ser frem til 2023, med udsigt til en ny by scene og endnu en sommer med aktivitet i Rønne i styrket samarbejde med Bornholms Regionskommune og nyoprettede Rønne Borgerforening.”

Sådan lyder det fra projektleder Simon Sandbye, der fortsætter:

“Med ”Sommerliv på Store Torv i Rønne”, er den syvende sommer afviklet med livemusik og loppemarkeder på Store Torv i Rønne. Dette i samspil med de omkringliggende caféer, madvogne, eksterne aktørers aktiviteter, Torvehandlen, som en del af Rønne By’s sommerliv.

Glædeligt byliv

”Sommerliv” er godt forankret og må anses som en væsentlig og relevant aktør for byens aktivitet og medvirken til et glædeligt byliv i byen, til glæde for borgere og turister,” siger Simon.

Sommerliv fik en rigtig fin start med internationalt madmarked, der i samspil med livemusik fyldte Store Torv med aktivitet. Det blev samlet til 83 livekoncerter med lokale og udenøs optræden og loppemarked hver søndag med livemusik. Det har primært være koncerter i dagtimerne og dertil lidt ekstra drys med aften-livekoncerter med ”The Heatmakers” og ”Kim Larsen Gasolin Tribute Band” samt ”The Boyband Tour” som kom forbi med en smagsprøve på deres kommende show.

Trofast støtte

Økonomi er altid et springende punkt og afgørende for aktivitetsniveauet, indhold og kvalitet. ”Sommerliv” har trofast støtte fra Rønne Handelsstandsforening samt en håndfuld lokale erhvervsdrivende og i år kom et par nye hovedsponsorer på banen: Her er sponsorerne:

Knudsker/Rønne Byting, Rønne Handelsstandsforening, Brødrene E., S. & A. Larsens Legat, Café Munter, Café Gustav, Bornholms Brand, PJ Byg, Janne K, Beck Pack, Din Tøjmand by Jan og Nalle, Meny, Rønne Revison, Det lille Hotel, EDC Bornholmerbo, BB Hotels, Klip & Z, Svaneke Chokoladeri, Bornholm.nu, Rønne Bio, Keldor Sko, Salon Bell, Langskov Optik, Zurface.

Særlig udfordring

“En særlig udfordring i år, blev at et par fonde der tidligere har støttet, gav afslag. Ikke af uvilje, men projektet har kørt så mange år, at de ikke kunne støtte “Sommerliv” fortsat, da det ikke længerever et nyt initiativ. Ligeledes har Rønne-Knudsker Byting fået mange nye ansøgninger, og ”Sommerliv” fik i år ikke samme støtte som tidligere år.

Ny scene på torvet

Derfor måtte projektet anmode de omkringliggende caféer om forhøjet økonomisk støtte, som de heldigvis gik positivt ind i,” fortæller Simon Sandbye, der allerede er lagt inde i forberedelserne til næste års “Sommerliv” – bl.a. har Rønne Handelsstandsforening bevilget 80.000 kr. til en ny scene på Store Torv.  Sommerliv vil således også gå i dialog og samarbejde med Bornholms Regionskommune og Rønne Borgerforening, for fundraising og realisering af en ny byscene, der æstetisk og praktisk kan indgå i byens miljø og medvirke til at skabe aktivitet,” slutter Simon Sandbye.

Du vil måske også synes om

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »