Sommergaver til bornholmske børn

SOMMER: Bornholms Regionskommune inviterer igen i år børn i alderen 9 til 12 år til en sommer fyldt med fællesskab, fordybelse og sjove oplevelser. Fra slutningen af juni og hen over sommerferien udbydes en lang række gratis aktiviteter og camps – med alt fra kunst og kultur til natur og sport.

Gode tilbud til bornholmske børn i sommerferien

 

I samarbejde med øens kunstnere og kulturinstitutioner kan børn vælge mellem 26 forskellige kultur, kunst- og naturcamps i ugerne 27-32. Aktiviteterne er spredt over hele øen og varer typisk tre til fem dage.

Og der venter mange spændende oplevelser: Naturglade børn kan blive minidyrepassere hos Rovfugleshowet eller udforske naturens mysterier på NaturBornholm, mens de kreative kan fordybe sig i kunst og fortælling på museer og biblioteker. Der er også plads til fantasi og bevægelse – med cirkus, danseteater, stomp, middelalderlege og Dungeons & Dragons.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er i kommunalbestyrelsen meget tilfredse med, at det kan lade sig gøre, at præsentere et så flot program for øens børn og unge. Jeg håber, at børnene får nogle sjove og aktive dage, hvor de både lærer noget nyt, og sig selv bedre at kende, og får hygget sig sammen med andre jævnaldrende. Måske er der nye venskaber at finde. Det er netop det, vi ønsker at skabe med sommerens mange tilbud” siger Niclas Fick, forperson for Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget.

I juni lancerer kommunen i samarbejde med DGI Bornholm årets idrætsprogram med endnu flere muligheder for bevægelse og fællesskab.

Tilmelding efter først-til-mølle
Alle aktiviteterne er gratis. Kulturtilbuddene har dog begrænsede pladser og kræver derfor tilmelding. I går onsdag modtog alle elever i 3.-6. klasser en flyer med alle kultur, kunst- og naturcamps og information om tilmelding. Tilbuddene annonceres også via skolernes formidlingsplatforme og nu på kommunens hjemmeside brk.dk.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »