Sommerdagbog fra Pernille

TV-reporter Pernille Lindblom er tilflytter og kom til Bornholm på grund af kærlighed. Kærligheden holdt ikke – men det gjorde kærligheden til Bornholm, hvor hun har fundet et nyt liv og nye venner. Her fortæller hun om en dag hos en familie, hvor hun fra tid til anden er overnattende gæst. Det går ikke stille af…

Tidlig morgen, hverdag: Vågner I mine venners og kollegaers hus i Allinge ved lyden af en insisterende alarm fra en mobiltelefon, der ikke er min.
Det er det sjove ved familien her – som tæller helt op til seks personer i lige uger – at de på skift placerer deres telefoner til ladning i køkkenet, og at deres alarmer ringer enormt tidligt alle ugens dage.
Jeg er den eneste, der vågner, så jeg har fornøjelsen af at swipe hen over skærmene med 10 minutters mellemrum for at få ringetonerne til at stoppe, for skærmene genkender hverken mit ansigt eller mit ”fingertouch” ..
Som på så mange andre dage, vandre mine tanker et øjeblik halvandet år tilbage, til den januardag,  jeg flyttede til øen for at bo sammen med min kæreste.
Forholdet til ham stoppede lige så pludseligt ,som det startede og efterlod mig fuldstændig sønderknust. Det er sjældent at man mister alt på én gang, men det gjorde jeg.
Hvorfor tog du så ikke hjem igen, kunne man spørge… men hjem var blevet her.
Øen kan noget, og jeg var handlingslammet. Jeg kom med åbent sind i stor tillid, rejste fra venner,  skilsmissebørn og egen virksomhed, for ”hvo intet vover, intet vinder” som man siger.. Jeg følte mig lost.

De første, der rakte en hånd frem mod mig, var Sandvigs beboere – et lille samfund med store hjerter. Langs stranden gik jeg med min hund morgen, middag og aften, men efterhånden, som sidste år gik på held og dagene blev kortere, mødte jeg færre og færre mennesker.
Jeg skal hilse og sige, at dét med, at folk valfarter til diverse pilgrimsruter i udlandet, behøves slet ikke. Hvis du klarer vinteren i Nordlandet, og det uundgåelige møde med dig selv, så har du sparet de penge.
For tro mig, her møder du dig selv på godt og ondt.

Faktisk er der intet, som i INTET andet at lave om vinteren, end at hoppe i havet. Og det siger ikke så lidt, at én som jeg, der ikke engang bader om sommeren, og hader det med at man ikke kan se havbunden, rent faktisk overvejede at blive vinterbader….
Nå, men tilbage til min dag. Som tak for familiens store gæstfrihed, står jeg op og laver kaffe til dem, vækker de store børn, smører madpakker og laver havregrød, hvorefter min mellemstore Chow Chow blanding med de kønne mørke hundeøjne, bedende får mig til at finde selen frem og gå morgentur. Familien her er også mine kollegaer. Vi laver lokal-tv og i denne uge har vi sagt ja til at have en praktikant fra 8. klasse på Søndermarkskolen med os rundt.
Mads Sonne, som han hedder, skal deltage i dagens program, og første punkt på dagsordenen er at få redigeret en optagelse, som vi lavede i fredags på Gudhjem Museum.

Vi når langt fra at blive færdige, før dagens andet punkt, et interview med Bornholmnyt.dk på Høyers Cafe med journalist Finn Edvard. Finn vil gerne lave en artikel med Louise, der er chef for Ø-TV og for produktionsselskabet Ekholdt Film & Foto . Jeg skal med, fordi jeg er hendes reporter og TV-vært.
Kl 11.30 hilser vi for første gang på redaktionen. Indtil nu, har vi kun leveret nyhedsklip til dem, så det er rart at få sat ansigter på. Fotograf Torben Ager har travlt, for han skal videre til en anden aftale, så vi skynder os ned på havnen og får taget et par billeder. Derefter smutter vi ind til Liane og Mette på cafeen og køber kaffe, hvorefter vi sætter os til rette på Høyers terrasse ,mens Finn spørger og tager notater til sin artikel. Heldigvis bliver der også tid til at dele lidt meninger og høre lidt om hans spændende virke, før vi siger farvel og liner op til at filme en ny programintro til Ø-TV, længere henne ad havnefronten.
Da alt er på plads, og jeg står klar med min ”speak” og kameraet kører, ser jeg ud af øjenkrogen en glad mand komme kørende imod os i sin motoriserede kørestol med en stor hund ved sin side.

(Forsættes efter billedet)

Han råber noget, som jeg ikke kan høre pga. bølgernes brusen, men jeg forstår, at det er min hund, der er med os på arbejde, som han taler om og har kursen mod. Han tager snoren af sin egen hund og lader den løbe hen og lege med min hund, der står bundet og derfor trækker min taske og alt muligt andet med sig, da den ivrigt rejser sig for at lege.
Vi får ikke vores intro optaget her….lyset er alligevel også alt for skarpt.
Da vi kommer tilbage til huset i Allinge der p.t  fungerer som vores hovedkvarter, fordi vi mangler et studie, smører jeg frokost, imens Louise og Mads gør sig klar til dagens tredje punkt: En optagelse af en vandretur med biolog Michael Stoltze i Bastemosen.
Læsset med madpakke, kiks, kaffe og ekstra batterier til mikrofonerne, tager de afsted et kvarter senere. Jeg bliver tilbage for at hente familiens to mindste børn fra børnehaven. Det er nemlig sådan, vi gør på Ø-TV: Vi hjælpes ad, tager ansvar og drager omsorg for hinanden. Jeg glemmer aldrig, at Louise og hendes mand, Andreas, inviterede mig ind i deres liv og deres familie – og gav mig en chance som vært på Ø-TV, da jeg følte mig allermest sårbar og længst fra mine egne børn.

Det er jeg dem taknemmelig for hver dag. De gav mig et sted at høre til og noget at være en del af, de lyttede, gav mig håb og sagde: ”Du skal ikke være ked af det, nu er du en del af vores familie”…

Og det er vel i virkeligheden dét, min dag har drejet sig om: At virke for noget, berige nogen og gøre en forskel for andre.
Efter at have lavet aftensmad og fået Louise hjem fra Bastemosen, går jeg aftentur med hunden. Vi burde egentlig sætte os til at redigere programmet fra første punkt på dagsordenen færdigt, men da jeg kommer tilbage, er Louise faldet i søvn på sofaen til lyden af Paw Patrol fra en iPad og ”Pax” fra fjernsynet – flankeret af lysvågne børn, selvfølgelig.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg skal huske at finde en fond at søge om midler til tv-udstyr, for Louise er så dygtig, men med det rette udstyr vil hun kunne arbejde langt mere effektivt og få mere tid til sin familie. Jeg trækker mig tilbage til det gæsteværelse, jeg på skift deler med familiens mormor, med en mørk Guldbarre (nå ja, så to..) og en kande the og begynder på artiklen, der skal udgøre min debut som dagbogsskribent.
Jeg sender talebeskeder til mine skønne døtre på Sjælland, mens jeg tænker på hvor sært og svært, men også smukt og finurligt, livet kan være.
I morgen vil jeg begynde at spise rawfood og skære ned på forbruget af Guldbarer…

SKRIV DIN SOMMERDAGBOG

Vil du dele din sommerdagbog med os? Vil du fortælle om din dag på Bornholm – eller udenfor, for den sags skyld? Send din dagbog til red@bornholmnyt.dk. Du bestemmer selv, hvor meget du vil skrive, dog max ca. 3.000 ord inkl. mellemrum. Blandt denne måneds bidragsydere trækker vi lod om et gavekort til 2 x Wienerschnitzel m. tilbehør inkl. 2 fadøl til Restaurant Gudhjem Bakke. Restauranten byder på lækre kalveschnitzler med forskelligt tilbehør, men fælles for dem alle er, at de er øens største. Klassisk og velsmagende.