Af Torben Severinsen
MUSIK: Søndag eftermiddag blev Raschs Pakhuz fyldt med intens og stemningsfuld blues leveret af det prisvindende TrainMan Blues.
Bandet, grundlagt af irske Richard Farrell (vokal og guitar) og danske Laust “Krudtmejer” Nielsen (bas), imponerede med en blanding af egne numre og udvalgte coverversioner.
Sammen med Rune Højmark på guitar og Thomas Crawfurd på trommer skabte kvartetten en lyd, der emmede af sjæl og sammenspil.
En dejlig søndag eftermiddag, hvor bluesen fik nyt liv, og TrainMan Blues bekræftede deres status som en af de stærkeste aktører på den danske bluesscene.