FODBOLD: Unge fodbolkddspillere fra Viking Fodbold fik en fantastisk, men våd oplevelse ved fodboldstævnet på Sjælland – og fik både sølv- og bronzemedaljer med hjem til Bornholm

Det blev til en forrygende weekend for over 100 unge fodboldspillere fra Viking Fodbold, der deltog i en stor fodboldturnering for børn og unge i Frederikssund og Slangerup i pinsen.
Og efter endnu en nat på Møllegårdsskolen i Jægerspris stod alle søndag morgen op til morgenmad, oprydning og pakning af bussernes.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Pinsesøndag holdt vejrguderne holdt hånden over de unge – til middagstid, men så kom regnen også – og alle fik et skyl og blev noget gennemblødte. Men spillet fortsatte – og de unge bornholmere klarede sig flot. Således blev det til flotte sølvmedaljer til U12-pigerne, bronze til U14 drenge og sølv til U15 drenge. Det blev også til en fighterpokal til U16-pigerne, der kæmpede bravt i en drengerække, da deres pigerække blev aflyst.
Og ud over pokaler og medaljer, så kommer alle børn og unge hjem med dejlige minder, gode holdoplevelser, godt humør og en masse fodbolderfaring i benene.
(Artiklen fortsættes under billedet)

En enkelt spiller fik en gipsarm med hjem som minde fra turen. “Vi satser dog på, at der er masser af fodbold i den unge mand, når armen er helet igen,” siger Christina Bøg fra Viking Fodbold og slutter:
“Det er fantastisk at opleve, hvordan sådan en tur er med til at knytte båndene tættere sammen. Det er med garanti noget, der kan mærkes, når vi kommer hjem til klubben igen.”







