Sussie Nielsen og hendes ”smykkeskrin” i Rønne sælger smykker, ure, vielsesringe og dåbsgaver – men er først og fremmest leverandør af ting, der for altid vil bringe erindring om livets største øjeblikke…
Siden 2012 har Sussie Nielsen stået bag disken i hendes guld, sølv og urforretning i Store Torvegade i Rønne, ”Smykkeskrinet”.
Ja, det er en forretning og ja, – her sælger hun smykker, armbåndsure, brocher og vielsesringe, men i virkeligheden kunne hun også kalde sig leverandør til livets største øjeblikke:
En dåb, en konfirmation, en rund fødselsdag, en udnævnelse – et bryllup.
Alle de begivenheder, som vi glæder os til – og som vi aldrig glemmer.
Forberedelserne er mange. Og i mange tilfælde går vejen forbi Sussie og ”Smykkeskrinet”, hvor der er de klenodier, der skal symbolisere, skal værdsætte den begivenhed, der skal forberedes.
Og i den forbindelse er det ikke pengene eller den økonomiske værdi, det handler om. Som i alle livets forhold er det tanken, der tæller – og først herefter pengepungens formåen.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Drømme i alle prisklasser
For ”Smykkeskrinet” tilbyder smukke ting i alle prisklasser. Og Sussie Nielsen og hendes to dygtige medarbejdere har stor erfaring og rutine i at assistere, så alle får deres drøm opfyldt.
Sussie kom selv i lære hos en guldsmed i Rønne i 1986 – og det skulle snart vise sig, at hun var kommet på den helt rette hylde. Hun vidste snart, at hun ville have foden under eget bord, men først skulle gemalen etableres som el-installatør, siden rejste børnene hjemmefra – og så var det Sussies tur.
Det blev til ”Smykkeskrinet”, smykkeforretningen, der i dag er kendt af de fleste bornholmere. Ikke så få har lagt vejen forbi gågaden i Rønne, når konen, kæresten eller manden eller børnene skulle have noget særligt. I butikken er der en skøn atmosfære, præget af fred og ro – og rigtig god tid til hver enkelt kunde. Ganske enkelt fordi en handel herinde ikke alene er et køb af et smykke eller et ur – det er en del af en drøm, der skal gå i opfyldelse.
Udvalget er stort. Og lige nu er det f.eks. smykker fra Pernille Corydon, der er et hit. Øreringe, vedhæng, armbånd og halssmykker. Men her er også raffinerede produkter fra Sif Jacobs, House of Jewellery, Rabinovich og mange flere. I samarbejde med Christina Jewelery and Watches er der fremstillet de særlige Bornholmersmykker i form af særlige charms og ørestikker.
(Artiklen fortsættes under billedet)
En særlig urafdeling tilbyder armbåndsure for enhver smag. Interessen for smukke armbåndsure er steget i de senere år – især blandt yngre mænd, der betragter uret som andet og mere end en tidsangiver. Et armbåndsur er også et maskulint smykke, der på flere måder kan fortælle noget om dets indehaver. Sende et signal til omgivelserne.
Her er ure fra Tommy Hilfiger, Hugo Boss, Kenneth Cole, retro- og sportsure fra Casio, unikt design fra Arne Jaobsen samt de populære ure fra Bering
Her er et meget spændende udvalg af dåbsgaver, og så er ”Smykkeskrinet” et af de få steder på Bornholm, hvor man kan sælge sit guld og sølv. Og hvis man tilmed vælger at købe nye smykker i samme forbindelse, så får man naturligvis en særlig god pris. Mange vælger måske også at få ændret gamle smykker til nye, arvestykker, der ændres til nye og personlige smykker. Man kan også bare få et tilgodebevis, hvis man gerne vil vente med at beslutte sig til et nyt smykke, en mulighed, som mange benytter sig af, siger Sussie Nielsen.
Og der er også mange, der benytter sig af tilbuddet om at få foreviget et navn eller en dato i et smykke. ”Smykkeskrinet” arbejder sammen med flere værksteder, og du er sikker på professionel vejledning med hensyn til vurdering, omsmeltning, gravering reparationer samt udskiftning af batterier i ure.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Ombytningssmykker
Hvis man vil have huller i ørene til øreringe, så er ”Smykkeskrinet” også det helt rigtige sted at henvende sig. Og Sussie fortæller, at redskaberne hertil er fra Blomdahl, der er særligt allergivenlige. Og at man nu i Corona-tiden skal bestille tid, fordi der bruges ekstra meget tid på rengøring og afspritning af alle instrumenter.
Og hvis man er ude efter sit helt eget og meget personlige smykke, så har Sussie tilknyttet flere dygtige guldsmede, der fremstiller smykker efter ønske.
Sussie har endvidere et helt særligt tilbud til sine kunder: Hun kalder det ombytningssmykker. På den måde kan en brillant vokse. Man køber f.eks. et smykke med en brillant, men indenfor to år kan man sælge det tilbage for samme pris, hvis man vælger et større smykke.
Og så er det rart at vide, at ”Smykkeskrinet” også forhandler de helt nye, laboratorieskabte diamanter, der er af fuldstændigt samme beskaffenhed som de, der graves frem af minerne. Men som er betydeligt mere miljøvenlige – både af hensyn til arbejdsmiljø og naturen. Diamanter man kan bære med god samvittighed.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Bornholm har sit smykkeskrin, der opfylder alle krav og ønsker, man kan stille i branchen.
Nok så vigtigt er den personlige samtale, der følger med, når man kommer ind i forretningen. Sussie og hendes dygtige medarbejdere, Ann-Li Madsen og Susanne Nielsen ved, at de skal sælge noget meget personligt – det klares ikke i en ruf, og det er nok en af grundene til forretningens succes.
Man føler, man er i gode hænder.
Og Sussie følger med i den internationale udvikling på markedet, så Rønne har en smykkeforretning med tidens populæreste mærker. Det sker f.eks. på køreturen mellem hjemmet i Nexø og forretningen i Rønne. Eller på en af de lange ture i naturen med en cocker- og en springerspaniel. De to højtelskede hunde, der sommetider kommer med i butikken.
De får dog ikke lov til at løbe rundt i selve butikslokalet. Men efter lukketid sker det, at forbipasserende kan se to nysgerrige hunde, der kigger nysgerrigt ud ad forretningsvinduet.
Der er heldigvis flere, der kigger den anden vej…