JUL: En af øens mest initiativrige butiksejere, Sussi Nielsen fra “Smykkeskrinet” i Rønne, har fået et nyt godt formål at hjælpe: En del af salget fra et meget smukt ornament vil gå til Kvindekrise Center Bornholm

En oplagt gaveidé. Selvfølgelig her til jul, hvor det smukke ornament med Bornholm som motiv vil pynte på enhver juletræ eller juleblomst.
Eller som årets mandelgave?
Og det gode med ornamentet fra “Smykkeskrinet” i Store Torvegade i Rønne er, at det ikke bare kan anvendes som smuk dekoration her til jul. Hvorfor ikke til påske eller pinse? Eller blot som en skøn souvenir fra hele Danmarks yndlings-ø?
Anderledes souvenir
Butiksejer Sussi Nielsen behøver ikke mange argumenter for at sælge det smukke ornament, som også mange turister har været så glade for – en anderledes og smuk souvenir fra Bornholm, som altså nu måske rammer højdepunktet af interesse på grund af den forestående jul. Det er forsynet med en rød snor, men denne kan naturligvis udskiftes, så man får et “nyt” ornament efter ønske.
Og Sussi Nielsen håber naturligvis, at der bliver solgt rigtig mange ornamenter: Der er dog grænser for salget, for ornamenterne er fremstillet i et bestemt antal, så det er ikke klogt at vente for længe: Ornamenterne koster iøvrigt også kun kr. 95,- pr. stk.
Juledekoration?
“Når jeg er ret sikker på, at vi hurtigt får udsolgt af ornamenterne, så skyldes det ganske enkelt, at det er så smuk en – ja, skal vi kalde det for en souvenir eller en juledekoration? Det kan man jo selv bestemme, men fakta er, at man kan bruge disse dekorative ornamenter med hilsen fra Bornholm hele året,” siger Sussi Nielsen, der må betegnes som en af øens mest initiativrige butiksejere.
Konstant finder hun smukke smykker, øreringe, vedhæng og andet til glæde for turister og fastboende, hendes hyppige annoncer er velkendte – og hendes trang til at støtte forskellige projekter på øen er velkendt.
(Artiklen fortsættes efter billedet)

Sussi Nielsen har tidligere i år betænkt personalet på øens bosteder med en smuk, lille gave, og under Covid-19 var der en hilsen til beboerne på et plejecenter.
Til Kvindekrise Center
Denne gang får en del af salget fra ornamenterne til Kvindekrise Center Bornholm i Rønne.
“Ja, desværre er der også behov for sådan et sted på vores loers så dejlige ø, og centret var det første, jeg tænkte på, da jeg besluttede mig for at finde et godt formål, jeg kunne støtte, lyder det fra Sussi Nielsen.
Ornamentet fås i “Smykkeskrinet” lige nu.










