Skolebørn spiller futsal

SPORT: Torsdag spilles der futsal i Aakirkeby-Hallerne, hvor over 200 elever skal dyste mod hinanden

Så er der futsal I Aakirkeby-hallerne

 

 

I gamle dage hed det blot “indendørs fodbold”, og det spil blev iøvrigt opfundet af en dansk landsholdsspiller og sportsjournalist Knud Lundberg fra henholdsvis det forlængst lukkede dagblad “Aktuelt” og den stadig levende fodboldklub, AB.

Futsal blev opfundet i Uruguays gader i 1930’erne, og i de efterfølgende årtier spredte spillet sig til resten af Latinamerika og mange år senere til Europa, hvor det altså afløste Lundberg spil.

Navnet ”Futsal” kommer af en sammentrækning af de portugisiske ord “futbol de salão” og spanske “fútbol sala/de salón”, der betyder ”indendørs fodbold”.

Syv skoler deltager
Og torsdag 9. november spilles der futsal på livet løs i Aakirkeby-Hallerne, hvor over 200 elever fra øens skolers 2. klasser (ca. otte år), skal dyste mod hinanden. Det sker i regi af Dansk Skoleidræt Bornholm.

Hele syv skoler er tilmeldt og så skal det blive spændende at se, hvilken 2. klasse på øen, der er bedst til futsal.

Futsal adskiller sig på væsentlige punkter fra det “klassiske” indendørs fodbold, som mange kender. I futsal spiller man med en mindre bold. Bolden vejer det samme som en normal bold, men har en blødere inderbold, hvilket gør, at bolden ikke hopper så meget og derfor er nemmere at kontrollere. Yderlige spilles der med en målmand, der må bruge hænderne inde i straffesparksfeltet.

“Mesterskabet” finder sted i tidsrummet mellem kl. 9 og 12.

Seneste artikler

Fik du læst?