Skæg og ballade i Musikhuzet

FOR BØRN: Hr. Skæg behøver ingen nærmere præsentation for børn i Danmark. Søndag eftermiddag mødte han mange af sine bornholmske venner i Musikhuzet,  hvor han med sin begejstrede nysgerrighed, fantasi og fantastiske sange gjorde læring til et plusord i børnenes univers.

Hr. Skæg mødte sine venner i Rønne. (Foto: Torben Severinsen)

Af Torben Severinsen

Ramasjang legenden Hr. Skægs bedste ven Vinter havde forberedt en overraskelse til Hr. Skæg med sang, musik og en stor gave. Men ikke alt var som det skulle være. Hr. Skæg har gennem hele sit liv båret på en stor hemmelighed. Han havde noget vigtigt at fortælle, som han aldrig havde sagt til nogen før. Noget, han frygtede, kunne koste ham alle hans venner. Det blev på alle måder en dag som ingen kommer til at glemme.

Hemmeligheden?
Ligesom tidligere når Hr. Skæg har besøgt Musikhuzet så bød han på en masse uforglemmelig musik, historier fulde af sjove og lærerige forviklinger og stor publikumsinddragelse for hele familien. En eftermiddag med en underholdende koncert som alle fik noget ud af. Hvad den store gave og hemmeligheden var? Det bliver mellem Hr. Skæg og børnene i Musikhuzet…..

(Artiklen fortsættes under billedet)

Masser af…nåh ja, skæg og ballade. (Foto: Torben Severinsen)

 

Efter showet var der mulighed for at få taget en selfie med Hr. Skæg. Det benyttede rigtig mange sig af, og Hr. Skæg tog sig i over en time tid til at snakke med alle børnene og deres forældre.

Inden i Hr. Skæg er 52-årige Mikkel Lomborg, en dansk musiker, pædagog og skuespiller kendt for rollen som Hr. Skæg på DR Ramasjang. Programmerne er den største succes for DR’s børneprogrammer siden Bamses Billedbog. Hr Skæg er 196 cm høj, og bruger str. 50 i sko!

Hr. Skægs trofaste ven, Vinter, hedder rigtig Christian Winther, og har de sidste syv-otte år været Mikkel Lomborgs faste scenemakker.

 

Seneste artikler

Fik du læst?