Sidste frist for tilmelding til debatmøde turismen

“Udviklingen af Bornholm er et fælles ansvar for os alle på øen”, siger direktør for Destination Bornholm, Pernille Lydolph, der har inviteret til spændende debatmøde med miljøminister og folketingsmedlem om turismen på Bornholm i Aakirkeby-Hallerne i den kommende uge

Wonderfestiwall er ikke alene musik – det er skønt samvær i de smukkeste omgivelser, der gør festivalen til noget ganske særligt. En af de mange aktiviteter, der trækker turister til øen.

 

Så er det ved at være sidste frist, hvis man vil deltage i det spændende debatmøde, som Destination Bornholm og Feriehusudlejernes Brancheforening har arrangeret om turismen på Bornholm.

Mødet finder sted i Aakirkebyhallerne torsdag 27. oktober fra kl. 17 til 18.30 og blandt deltagerne er bl. a. miljøminister Lea Wermelin (S) samt folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) – begge spidskandidater for deres partier på Bornholm.

Alle er velkomne, og der er gratis entré, men der har været stor interesse for at deltage i den spændende debat, der ventes at komme på mødet, så tilmelding er nødvendig.

Tilmeldingsfristen er mandag 24. oktober kl. 8.00 og skal finde sted på telefon 5695 9500 eller pr. mail tilmelding@bornholm.info (mrk. valgaften).

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sportslige aktiviteter trækker også turister til Bornholm. (Foto:Etape Bornholm)

 

Og direktør for Destination Bornholm Pernille Lydolph glæder sig til dette spændende arrangement. Og hun forstår godt, at der har været stor interesse for mødet:

“Udviklingen af Bornholm er jo i vores alles interesse, og nu er der en god mulighed for at komme og give udtryk for sin mening om mange af de emner, der opstår som følge af turismen,” siger hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mad og drikke er blevet et landskendt varemærke for Bornholm. (Foto: Torben Ager)

 

Lige nu er der stor fokus på energipriserne. Men er politikerne klar over, hvor meget el-, transport- og var- mepriser betyder for turismens konkurrenceevne? Skal der indføres et energirenoveringsfradrag, som kan opnås af de feriehusejere der udlejer?

Vi vil gerne have flere gæster med elbiler, men er der el nok til sommerhusområderne, når der kommer man- ge Teslaer fra Norge og VW-elbiler fra Tyskland? Og skulle det være økonomisk mere fordelagtigt at opsætte solceller?

Hvad med færgerne?

Hvordan er det med færgekapaciteten? Om lidt kommer Express 5, men samtidig er der endnu ikke en endelig afklaring på færgen Express 1’s tilstedeværelse på Bornholm, ligesom vi mangler godskapacitet – der jo så også presser den samlede færgekapacitet? Er det sådan, at det skal være? Hvordan forholder politikerne sig til prisen på Øresundsbroen, som for en turist uden BroPas koster 400 kr. for en enkelttur?

Hvad med arbejdskraften?

Bornholm har manglet arbejdskraft i de seneste år. Skal SU ́en sættes ned, eller skal det være muligt at tjene mere ved siden af SU ́en, før de studerende igen vil tage et sommerferiejob? Eller bliver der snart arbejdsløshed, så vi får masser af arbejdskraft?

På mødet bliver der rig lejlighed for de to deltagende politikere at give udtryk for deres meninger om alle disse spørgsmål – ligesom alle andre deltagere kan komme til orde.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »