Samarbejde skal tiltrække efterårsgæster

Med naturen som trækplaster, gode overnatningstilbud og fokus på billig og hurtig rejsevej til Bornholm, går fire aktører sammen om at markedsføre Bornholm som efterårsdestination.

Bornholm har også meget at byde på om efteråret – rigtig meget. (Foto: Destination Bornholm)

 

“Udsigt til farverige oplevelser.”

Med dette budskab gør Bornholm sig til i Københavnsområdet og Nordsjælland de kommende uger. Formålet er at øge kendskabet til Bornholm som efterårsdestination og tiltrække flere rejsende til øen.

Destination Bornholm har allieret sig med Team Bornholm, Bornholmslinjen og Øresundsbroen for i fællesskab at markedsføre Bornholm i efteråret. Øen lokker med natur i de smukkeste farver, store oplevelser, favorable overnatningstilbud samt billige færge- og brobilletter. Kampagnen er skudt i gang i denne uge, og skal tiltrække gæster til øen i oktober og november.

Stærk profilering

Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm udtaler: ”Vi er meget glade for, at vi sammen med samarbejdspartnerne kan være med til at sikre en stærk profilering af Bornholm i efteråret. I en tid, hvor gæsterne kigger lidt mere på pengene end tidligere, er det vigtigt, at vi er tilstede i markedet. Gæsterne kommer ikke af sig selv.”

Kampagnen er målrettet de områder i Danmark, hvor kendskabsgraden til Bornholm er størst og rejsetiden kortest; København og på Nordsjælland.

I en tid hvor økonomi spiller en større rolle i danskernes forbrugsmønster, er det til stadighed vigtigt at informere om, at det rent faktisk er meget billigt at rejse til Bornholm.

Efterårskampagnen kommer i slipstrømmen af en netop afsluttet sensommerkampagne og lige før en vinterkampagne i samme områder. De mange tiltag skal styrke de perioder på året, hvor der er plads til flere gæster på øen.

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »