Sundhedsrådgiver, May Britt Skounsø, der besøgte Dideriks Veranda i Sandvig i sommers, har helt fra barnsben døjet med eksem. Hun fik ordineret den ene creme uden det hjalp. Uanset hvad hun smurte på huden, kom det generende udslæt altid tilbage. Her fortæller hun, hvordan hun fik bugt med sin eksem.
Af Pernille Lindblom
”Alt efter, hvad vi spiser og i hvilket forhold, kan maden gøre os sundere eller usundere. Mange mennesker mener de lever sundt, og forvirres derfor, når kroppen alligevel reagerer med betændelsestilstande.”
Sådan siger sundhedsrådgiver May Britt Skounsø, der i sommer var på besøg på Dideriks Veranda og tale om sundhed. Bornholmnyt.dk og Ø-TV har mødt hende til en samtale, hvor hun uddyber sine synspunkter og fortæller om sit eget eksempel.
May Britt mente engang, at hun spiste sundt. Hun motionerede regelmæssigt og sørgede for, at få nok søvn. Rygning var der ikke noget af, og alkohol blev nydt med måde. Alt sammen parametre, der til daglig har stor indflydelse på, om man trives eller mistrives.
Men stedet for blot, at fortsætte med at symptombehandle hendes eksem med kortisoncreme, indviede hun i at få foretaget en test, der skulle afsløre forholdet mellem omega 6 og omega 3 fedtsyrer i hendes blod. Prøven viste, at indholdet af omega 6 fedtsyrer, som findes i store mængder i vegetabilsk olie, så som soja-, majs og solsikke var i stor kontrast til omega 3 indholdet.
Omega 6 og omega 3 fedtsyre er essentielle for vores overlevelse. Men kroppen producerer det ikke selv, derfor er der mange, der mener, at vi skal vi have dem tilført via kosten.
”Det gælder om at finde det ideelle forhold mellem omega 6 og omega 3. Ved at skabe en bedre balance mellem de to fedtsyrer reduceres risikoen for udvikling af livsstilssygdomme, såsom hjerte-/karsygdomme, diabetes type 2, Alzheimers, demens og fedme.”
Forandring indefra
”Alt for mange mennesker og i særdeleshed børn, unge og ikke mindst vegetarer, går rundt med store ubalancer i kroppen. Det påvirker dagligdagen negativt, hvis vi er trætte, uoplagte, har humørsvingninger, opmærksomhedsforstyrrelser eller hudlidelser, såsom urenheder, neglesvamp, psoriasis og børneeksem. Andre oplever vrøvl med leddene, gigt, spændinger og migræne, hvilket alt sammen er billede, på et svækket immunsystem”, siger Mai Britt.
”Én af grundende til, at vi i dag oplever så stor ubalance mellem omega 6 og omega 3 fedtsyrer i kroppen, er at vi spiser for lidt fisk. Men det handler også om, at de fisk, vi spiser, ikke længere selv, spiser deres naturlige føde. Meget af den økonomisk tilgængelige fisk, er opdrættet i dambrug, på foderpiller. Det vil sige, at fisken vi køber i supermarkedet, ikke altid bidrager med dé næringsstoffer og fedtsyrer, som vi regner med. Derfor var forholdet i vores fedtsyrebalance bedre før i tiden.”
En anden årsag er, at mange fødevarer i dag er forarbejdede og raffinerede, så det er nemmere og hurtigere for os at tilberede maden. Men det har forringet næringsindholdet, i nogle tilfælde.
Stor forandring, med simpel ændring
Den væsentlige forskel i May Britts kropslige ubalance, skulle vise sig, at ændres positivt, da hun begyndte dagligt begyndte at spise flydende fiskeolie.
Ved et sundhedsevent med Betina Delfs – der har specialiseret sig i anti -inflammatorisk kost – blev hun opmærksom på omega 3-oliens kvaliteter, og nødvendigheden heraf. Hun startede med at tage en spiseske fiskeolie morgen og aften, og efter to uger var hendes eksem fuldstændig væk.
May Britt fortsatte sin nye gode vane, og i dag, er det fire år siden hun startede på olien, som hun stadig indtager dagligt som et essentielt supplement til sin kost.
En sund uddannelse
Erfaringen, blev også startskuddet til uddannelsen som sundhedsrådgiver, hos Umahro Cadogan.
Nu holder May Britt selv sundhedsevents, og i sommers dannede Café Dideriks Veranda på Hotel Sandvig Havn rammerne om et af arrangementerne. Her fortalte May Britt blandt andet, at det ikke er ligegyldigt, hvilken fiskeolie man spiser. Hendes anbefaling er, at fiskeolien skal være flydende, da den vigtige DHA fedtsyre, som styrker hjernen bliver reduceret kraftigt ved kapsel-produktionen, som kræver opvarmning. Ligeledes skal fiskeolien smage godt – smager den af gammel fisk, så er den nok fordærvet!
Herudover fortalte May Britt, hvordan man med tilskud af K2 vitamin, kan forebygge knogleskørhed.
Hør mere om dette og oplev May Britt på Youtube, Ø-tv Bornholm, LIV om Sundhed del 1 og 2. Tredje og sidste del i programrækken, optages til foråret.