Så er der træf i Middelaldercentret

Der er fokus på gamle dage, når hundredvis af middelalderentusiaster mødes i næste uge på Bornholms Middelaldercenter for at leve, spise, kæmpe, gøgle, arbejde og bygge som i middelalderen.

Børn og voksne skal leve som i Middelalderen i hele næste uge på Bornholms Middelaldercenter

 

Det med en vis lettelse, at Bornholms Middelaldercenter ved Gudhjem kan holde  årlige event, “Middelaldertræf”-  næsten som det plejede at være før Corona – altså for nu to år siden.

“Det føles rigtig godt at invitere til”, siger direktør Jane Lindedam med et stort smil og fortsætter:

“Sidste år var jo voldsomt hektisk. Det var uklart helt til det sidste, om vi overhovedet kunne holde træffet. I år ved vi i god tid, hvordan vi skal agere sikkert. Samtidig går det jo stødt fremad med vaccinationer, og da der stadig skal vises Coronapas ”i døren”, så kan alle føler sig mere trygge.

Billet til hele ugen

“Udover vores almindelige aktiviteter i højsæsonen er programmet pakket med formidling af lejrliv og madlavning, musik og kampshows, gøgleri og smedearbejde og en masse andet. Faktisk mener vi, at der er så meget at opleve, at vi har besluttet at billetten gælder hele ugen”, siger Jane Lindedam.

En hæsblæsende sæson

Middelaldertræffet lander lige midt i en rivende forandring på Middelaldercentret, der starter en række nye tiltag i højsæsonen 2021.

“Vi er midt i at åbne op for vores nye, store sørøverudstilling, hvor man kan gå ombord på et sørøverskib. Vi forventer også en masse aktivitet omkring vores nye digitale skattejagt øen rundt, som vi er ved at udgive. Og så melder vores vennekreds, der står for selve lejren, om en særligt stor begejstring for træffet i år, hvor der til forskel fra sidste år er åbnet lidt op for aftenhyggen med færre restriktioner. Så generelt er energien superhøj”, fortæller Jane Lindedam.

Børnegøglere

Lejren med boende folk i middelaldertøj, der står for markeder, håndværksboder og egne indslag, tæller i år ca. 160 medlemmer, foruden børnegøglergruppen, “Trup Ting Tang”, der stiller op med ca. 100 børn og unge under træffet.

Træffet finder sted i næste uge fra mandag 19. juli til lørdag 24. juli fra  kl. 10 til 17 på Bornholms Middelaldercenter.

Du vil måske også synes om

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »