Rønne IK har trænerteamet på plads

FODBOLD: Rønne Ik har trænerteamet på plads og regner med topplacering i Bornholmsserien

Niclas Pedersen (th) og Kim “Greve” Christensen flankerer Halil Durakovic og Dennis Marschall. (Foto: Rønne IK)

 

Efter nedrykningen fra Københavnsserien og en hård sæson med skiftende trænere, ser Rønne IK Fodbold frem til en forhåbentlig mere rolig, stabil og ikke mindst en sjov sæson, hvor især mandskabspleje og de sociale bliver et vigtigt parameter.

RIK har ambition om at blande sig i den absolutte top i Bornholmsserien, derfor er trænerteamet besat af to erfarne trænere fra sidste sæson, Nicklas Pedersen samt Kim ”Greve” Christensen, og de bliver suppleret af to nye, men bestemt ikke ukendte herrer, Halil Durakovic samt Dennis Marschall.

Velkommen i klubben

“Begge har haft en lang karriere indenfor bornholmsk fodbold, både som trænere og ledere, og de har et godt og solidt kendskab til alt hvad der rører sig hos øens fodboldklubber. RIK glæder sig til det fremtidige samarbejde og byder de to nyankomne hjertelig velkommen til klubben”, siger formand Benny Pedersen.

Rønne IK har sæsonpremiere fredag 20. august kl. 19 hjemme på Rønne Stadion Nord mod Midtbornholm (samarbejde mellem Aakirkeby, Poulsker og Østerlars).

Seneste artikler

Fik du læst?