Rønne Havn udvider antallet af parkeringspladser

I forbindelse med etableringen af større opmarchområde til den nye superfærge Express 5 har Rønne Havn besluttet at udvide antallet af parkeringspladser ved at inddrage hjørnegrunden ved Nordre Kystvej og Remisevej til parkering.

Express 5- verdens største hurtigfærge.

 

Verdens største hurtigfærge er på vej til Bornholm. Express 5 er, målt på passagerer og biler, verdens største hurtigfærge med plads til 1610 passagerer og 451 biler. Hurtigfærgen skal sejle på ruten mellem Rønne og Ystad fra foråret 2023.

Bedre P-mulighed
En del af de eksisterende parkeringspladser på havnen i Rønne vil blive inddraget til det større opmarchområde, men samlet vil der blive flere og bedre muligheder for parkering, når Rønne Havn A/S udvider antallet af p-pladser ved at inddrage hjørnegrunden ved Nordre Kystvej og Remisevej til parkering.

Som en del af udvidelsen af området ensarter Rønne Havn A/S også reglerne for parkering i den nordlige del af havnen, så der fremover kun vil være mulighed for betalingsparkering.

(Artiklen fortsættes under billedet)

P-automat på havnen i Rønne

 

“Med løsningen giver vi især pendlere bedre muligheder for parkering og indfører samtidig ens regler for hele området. Vi håber dermed at kunne tilgodese det behov som især pendlere har for parkering tæt på terminalbygningen,” siger Jesper Jürgensen, kommunikationschef i Rønne Havn.

Ændringerne af parkeringsforholdene ved opmarchområdet forventes gennemført i løbet af foråret 2023.

Prisen sat op
Prisen for at parkere på Rønne Havn på den nuværende betalingsparkeringsplads er blevet sat op fra 20 til 30 kroner i døgnet, og kan betales i en automat som understøtter betaling med diverse korttyper samt ApplePay og GooglePay ligesom den er også forsynet med møntindkast.

 

Du vil måske også synes om

Ulven kommer!

Hele morgenen har topnyheden i Radioavisen været, at det er lykkedes at skyde en ulv, der tilsyneladende har skræmt det halve af Jylland. Nyheder fra krige i Ukraine og Mellemøsten, hungersnød i Sudan, fattigdom og korruption i Cambodja – alt må vige for nyheder om jagten på ulven i Jylland

Læs mere »

DR Vokalensemblet varmer op til jubilæum med turné til Bornholm

MUSIK: DR Vokalensemblets 18 sangere besøger for første gang Bornholm med to sensommerkoncerter fyldt med nordisk poesi, kærlighedssange og folkemelodier. Besøget markerer optakten til korets 20-års jubilæumssæson, hvor mere end hver fjerde koncert finder sted uden for København. Af Cecilie Rosenmeier Når DR Vokalensemblet sidst i august besøger Bornholm for

Læs mere »

Motionsløb: Rekordmange cykler Bornholm Rundt

CYKELMOTION: Søndag 23. august køres årets største cykelløb på Bornholm med over 2.000 deltagere   Motionscykelløbet “Bornholm Rundt på Cykel” er øens næststørste idrætsevent efter motionsløbet Etape Bornholm og det finder sted søndag 23. august. Og i år er der rekordmange tilmeldte ryttere. Præcis 2.034  – og løbet har været

Læs mere »