Rønne Havn præsenterer stærkt årsresultat

ERHVERV: Rønne Havn befæster i 2024 sin rolle som Bornholms primære erhvervs- og forsyningshavn med rekordomsætning og markante fremskridt i den grønne omstilling.

Rønne Havn holdt Åben Havn i 2024 ved det nye projektareal, som er en del af fremtidssikringen af havnen.

 

Med en nettoomsætning på ca. 170 mio. kr. og et overskud på knap 63 mio. kr. – svarende til et afkast på godt fem procent – har Rønne Havn oplevet fornyet vækst og styrket sin position som en central værdiskaber for Bornholm.

Alle havnens forretningsområder har bidraget positivt til årets resultat og har dermed levet op til målsætningen om at sikre stabile forsyningskæder, understøtte lokal erhvervsudvikling og fungere som en drivkraft for øens fremtidige vækst.

Væsentlig milepæl
Fremtidssikringen af havnen har været i fokus det forgangne år, hvor MT Højgaard har færdiggjort etape tre af havneudvidelsen. Det omfattende projekt forventes afsluttet ved udgangen af 2025, hvilket markerer en væsentlig milepæl – til gavn for både havnen og dens omgivelser.

Med færdiggørelsen af etape tre har Rønne Havn styrket sin internationale position, bl.a. ved at kunne håndtere to samtidige offshore-projekter. I 2025 skal fundamenter og den nye Vestas 15 MW-vindmølle udskibes til offshore-projekter i Østersøen.

Fortsat vækst
I 2024 har havnen desuden oplevet fortsat vækst i passagertrafikken fra færgerne, og i samarbejde med Destination Bornholm er der sikret 55 krydstogtsanløb til Rønne. Disse anløb har skabt betydelig økonomisk aktivitet for øens handelsliv, restauranter og turistattraktioner og har samlet set styrket Bornholms position som en attraktiv ø og turistdestination.

“Rønne Havn er en nøglespiller i at opretholde forsyningssikkerheden til Bornholm samt understøtte lokal erhvervsudvikling og vækst. I det seneste år har havnen arbejdet målrettet på at fastholde sin rolle som knudepunkt og central aktør i regionens havnesektor – både for regionale og internationale interessenter. Det kræver betydelige investeringer, men havnen har samtidig formået at fastholde høj kvalitet og service i opgaveløsningen,” siger Jess C. Persson, bestyrelsesformand for Rønne Havn A/S.

Sikker og effektiv
Rønne Havn vil i de kommende år fortsætte konsolideringen af forretningen og fastholde positionen som en sikker og effektiv samarbejdspartner med dokumenterede resultater.

“Vi ser ind i en fremtid, hvor vækst og udvikling fortsat er i fokus, men hvor konsolidering vil fylde mere end ekspansion. Vi vil styrke vores position som en moderne og bæredygtig havn centralt placeret i Østersøen. Det betyder færre store investeringer og øget fokus på driftseffektivitet og strategisk anvendelse af havnens arealer,” siger Lars Nordahl, administrerende direktør for Rønne Havn A/S.

En nøglespiller
Bæredygtighed er en helt central del af Rønne Havns strategi, og arbejdet tager afsæt i ambitionen om at forblive en nøglespiller i den grønne omstilling. Havnen følger ikke blot udviklingen – den stræber efter at være blandt frontløberne i havnesektoren.

Rønne Havn A/S holder generalforsamling torsdag 8. maj, hvor der vil blive gjort status over det forgangne år.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn til

Læs mere »

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »