.jpg)
UDSENDT: Bornholmnyt.dk bringer her det fjerde afsnit af “Krummes Klumme” – skrevet af chefsergent Kim Lyngby Hansen, Nyker, der sammen med den bornholmske enhed 1. Lette Opklaringseskadron er udsendt til Bagdad i Irak fra slutningen af januar til starten af august.
Så nærmer det sig stærkt en milepæl i missionen, der hvor man runder halvvejs for mit vedkommende. Når denne klumme går i luften, er jeg faktisk hjemme på Bornholm for at afvikle min første friperiode. Den er planlagt nøje, da jeg skal have konfirmeret min yngste søn, ja det var faktisk et ultimativt krav for, at jeg tog med til Irak at jeg kunne komme hjem til hans konfirmation, så ja, soldaterliv og privatliv kan godt forenes til tider.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Nå, men nok om mig, så hvad er der sket siden sidst? Som jeg nævnte sporadisk sidst, så har vi fået afviklet vores DANCON-march, med 119 deltagere, heraf flere danskere. Marchen hang ellers i en tynd tråd indtil det sidste, da man ikke helt kunne få bekræftet, om marchen måtte gennemføres, primært af hensyn til ramadanen.
March i sandstorm
Vejret på dagen gjorde det heller ikke bedre, da flot solskinsvejr lige pludselig ændrede sig til sandstorm. Men det lykkedes alligevel, og starten gik klokken 20 en fredag aften, hvor sand og støv stadig hang i luften – men humøret var højt. Den første deltager, der gennemførte var en brite, der gennemførte marchen i tiden 2 timer og 18 minutter. Det skal siges, at der ikke umiddelbart er noget krav om, at man ikke må løbe, dertil foregår turen iført uniform samt 10 kilos valgfri bagage. Det blev et velgennemført arrangement til alles glæde.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Dronningens fødselsdag nåede vi også at fejre den 16. april. På en solbeskinnet søndag eftermiddag blev der serveret en kæmpe fødselsdagskage i Force Protection-gården, hvor vores naboer, spanierne, og øvrige samarbejdspartnere var inviteret. Et anslået besøgstal på omkring 150 soldater, og kage var der rigeligt af, så der var vist ikke behov for den store buffet denne aften i DFAC’en (Cafeteriaet).
Farlige dyr
Nu befinder vi os et rigtig godt stykke sydpå i forhold til vores vante forhold, så derfor er det måske også nærliggende at kigge på andre faktorer i lejren, der kan have indvirkning på soldatens hverdag. Vi befinder os jo i Arabien, så mon ikke vi kunne finde nogle spændende, måske ligefrem farlige dyr i lejren ? Selvfølgelig kan vi det…..duer og et af verdens farligste dyr…myggen!
(Artiklen fortsættes under billedet)
Ja ok, fair nok, var det dét? Hvis vi er rigtig heldige eller rettere uheldige, så kan vi også rende ind i skorpioner, edderkopper og kobraslanger. Skorpionerne er ikke nogen vi finder så tit. Man skal ligefrem være heldig og opsøgende for at finde én. Så det satser jeg da på at kunne dokumentere, inden den endelige afrejse herfra, lad os kalde det et afsnit af “Vild Med Dyr” til en senere klumme…
Bider kamelerne
Jeg noterede vist også edderkopper, de findes under navnet Camel Spider, på grund af, at de bider kamelerne i haserne, når de sover. Så ja, de er kødædende, men umiddelbart ufarlige overfor mennesker (siger min læge).
(Artiklen fortsættes under billedet)
Derudover har man også fundet edderkoppen af typen “den sorte enke” hernede, dog ikke normalt forekommende i Irak, og det formodes at den er kommet ind i landet sammen med amerikanerne og australierne. Den sorte enke har muligvis været blind passager blandt deres gods, når det er blevet fløjet ind i landet. Den sorte kobraslange er heller ikke et ukendt fænomen, dog har der ikke været nogen kendte sammenstød med hverken slanger, skorpioner eller edderkopper for den sags skyld, mens vi har været hernede.
Hunde på job
Til gengæld var jeg så heldig at blive introduceret til vores K9-enhed. Lidt baggrundshistorie skal i have: K9 kommer fra det engelske og franske udtryk, Canine, som slet og ret betyder “hund”, og begrebet betegner, at de er uddannet til at yde assistance til forskellige opgaver.
I Forsvaret kender vi dem som sporhunde, der bruges under eksempelvis eftersøgning af forsvundne mennesker eller til vagtpatruljer. Hernede er deres primære opgave at søge efter sprængstoffer. De indgår som en del af den faste vagtstyrke i hovedvagten og bruges til at identificere, om der skulle befinde sig sprængstoffer på køretøjer, som vil ind i lejren.
Vil også lege
Ligesom man ser i TV-programmer, så markerer hunden, hvis den observerer noget mistænkeligt – og hundeføreren er klar på at iværksætte en grundigere afsøgning af køretøjet med dertil uddannet personel.
K9-enheden i vores lejr består af fem faste hunde, som trænes jævnligt, når de ikke er på vagt. Hver fredag har man mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med hundene som er yderst sociale, vil gerne klappes og leges med. Flertallet er schæferhunde med lidt blandet blod indimellem.
Går efter armen
Hundeførerne viser, hvordan de træner deres hunde til at finde den “rigtige” bil med sprængstof – og hvordan de tydeligt markerer, når hunden finder den rigtige kasse. Der trænes også almindelig lydighedstræning samt tilbageholdelse eller standsning af farlige personer. Imponerende nok er det kun armen, de går efter, det er dem, der stritter mest, siger hundeføreren, derfor er det dem, hunden går efter.
Det skulle prøves…
Det skulle selvfølgelig prøves, så iført solid beskyttelsesdragt forsøgte jeg at flygte fra en af hundene, hvilket mislykkedes, som det også fremgår af den lille billedserie. Skal minde om, at hverken hund eller offer har lidt nogen form for overlast og begge har det godt. En sjov oplevelse på en hverdag, der efterhånden er gået hen og blevet temmelig ensformig.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Vi har også måttet sige farvel til vores kollegaer, som kun er her i tre måneder, så der er kommet et friskt hold af læger, sygeplejerske, kontorhjælper, militærpoliti og sikkerhedsofficer. Så nu mangler vi kun at få ny fysioterapeut herned, som lander lige om lidt. Så er min afdeling ved at være komplet igen.
Den første medaljeparade er også lige om hjørnet. Den holdes for alle nationer, der slutter deres udsendelse i løbet af maj, heriblandt har vi 28 kvinder og mænd med dansk flag på skulderen, der skal have overrakt NATO-medaljen for god tjeneste i missionen.
Tanker ny energi
Jeg ved godt, jeg skylder jer andre historier, men for at klummen ikke skal blive for lang, så må i have dem til gode til næste gang, som også bliver næstsidste klumme herfra.
Mine kollegaer i Force Protection fortsætter ufortrødent deres opgaver med kørsel og træning, mens jeg er nogle dage på solskinsøen for at tanke lidt ny energi til en ny periode her i Union III, Baghdad, Irak. Indtil da, pas godt på jer selv og hils omkring jer.
Vi ses i næste udgave af Krumme´s Klumme.
.gif)
