Punk og pop i Pakhuzet

Øndi – skabte festlig aften. (Foto: Annika Agerskov Pedersen / Tunes of Tomorow.)

 

Af Annika Agerskov Pedersen
MUSIK: Fredag leverede duoen “Øndi” en uforglemmelig aften i Raschs Pakhuz, hvor deres karakteristiske blanding af elektronisk pop, industriel punk og “dansable beats” skabte en fest, der overgik alle forventninger. Scenen var fyldt med energi og nærvær, og bandets evne til at engagere publikum var imponerende.
Aftenen blev smukt åbnet af den lokale artist “Raa”, som med sin intense optræden formåede at sætte en helt særlig stemning. “Raa’s” personlige udtryk fangede publikums opmærksomhed fra første øjeblik og fungerede som den perfekte indledning.
Øndi på scenen
Frontmand Tobias Bjergs karismatiske optræden var en oplevelse i sig selv. Hans evne til at bryde barrierer og få publikum til at føle sig inkluderet skabte en unik stemning af fællesskab og begejstring. Musikken vekslede mellem eksplosive tracks fra debut-EP’en “Copy Paste” og helt nye sange.
Raschs Pakhuz blev forvandlet til et rum fyldt med rytme, bevægelse og intensitet, hvor publikum dansede og lod sig rive med af Øndi’s lydunivers. Det var en aften, der vil blive husket længe, og som ikke blot cementerede Øndi’s position som et af de mest spændende livebands på den danske musikscene, men også understregede, hvordan lokale artister som RAA kan tilføje dybde og autencitet til en fantastisk koncertoplevelse.

Seneste artikler

Fik du læst?