Bornholmske virksomheder har travlt

ERHVERV: Bornholmske virksomheder er i fuld gang med at undersøge erhvervsmuligheder i forbindelse med opførelsen af Energiøen gennem projektet “Styrkede SMV’er”

Fra venstre: Jørn Pedersen, BCB, og Jesper Hye Skovmose, byggepladsleder hos Energinet, fotograferet her under et besøg i Revsing ved Vejen ved det nye transformeranlæg til Viking Link-forbindelsen.

 

“Gennem en række faggrupper forsøger vi at arbejde os ind i de opgaver, der skal løses, når et så stort projekt som Energiøen skal bygges på Bornholm,” fortæller Lone Reppien Thomsen, ansvarlig for projektet hos Offshore Center Bornholm (OCB), og fortsætter: “Vi har allerede mødtes i to af de fire grupper, vi har planer om at nedsætte. De omfatter en gruppe for logistik og lager, en for anlæg og byggeri, en for kompetencer og bolig samt en for serviceopgaver.“

Behov og muligheder
“Vi forsøger at forudse de udfordringer, som kun det bornholmske erhvervsliv, med sit lokale kendskab, vil kunne identificere. Vi undersøger behov og muligheder og sigter også efter at minimere risici gennem indsigt i opgaven. Bornholmske virksomheder vil kunne byde ind, når totalentreprenøren er fundet, og der vil være brug for underleverandører. Der vil altid være behov for lokal viden til at løse mange opgaver.“

Individuelle forløb
Erhvervskonsulent Jørn Pedersen fra Business Center Bornholm (BCB) tilføjer: “I projektet Styrkede SMV’er er det også muligt for virksomheder at søge individuelle forløb gennem BCB. Disse forløb hjælper virksomhederne med at forberede sig til de opgaver, der kan opstå i forbindelse med Energiø-byggeriet.“

“Derfor besøgte Lone og jeg i juni Revsing ved Vejen, hvor Energinet har bygget et transformeranlæg til Viking Link-forbindelsen. Anlægget kører, men der arbejdes nu på det grønne anlæg omkring bygninger,” fortæller Jørn Pedersen. “Her fik vi et indtryk af, hvad vi taler om, og ikke mindst, hvor meget der bliver gjort for sikkerheden. Det var en virkelig god oplevelse.

Gennemfører udbud
I projektet er der et tæt samarbejde med Energinet og med Baltic Energy Island, som står for erhvervsbesøg og delegationsbesøg. Energinet er i øjeblikket i gang med at gennemføre udbud på kabler og omformerstationen på Bornholm. Inden kontrakterne kan underskrives Klima-, Energi- og Forsyningsministeren give en opdateret godkendelse af projektet.

Du vil måske også synes om

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 18. oktober. Solen står op klokken 7.35 og går ned klokken 17.54. Dagen er aftaget med 7 timer og 4 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.   Vejret i dag: først på dagen skyet og tørt, men efterhånden også lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 10

Læs mere »

Alpha-kursus i Rønne

TRO: Mandag 19. oktober inviterer Levende Kirke Bornholm i Rønne til Alpha-kursus. På programmet er tro og videnskab. Forløbet strækker sig over flere gange i efteråret og fortsætter i det nye år.   Af Lene Dam Jørgensen Levende Kirke Bornholm inviterer nu til Alpha‑kursus i lokalerne i Rønne mandag 19.

Læs mere »