Prisbelønnet øl-iværksætter: Flere vil fejre nytår uden alkohol

DRIKKE: Til nytår vil flere hæve øl-glasset uden promiller. Til gengæld kan alle, der elsker mad og drikke, gøre det med fulde sanser, lyder budskabet fra det alkoholfrie øl-brand Doing Zero, der fik en pris for bedste drikkevare i kokke- og fødevarekonkurrencen “Sol over Gudhjem”

“I’m no hero – Just Doing Zero”. Sådan lyder mottoet for stifteren af øl-mærket Doing Zero, Kim Christensen, som siden 2018 har knoklet med opskriften på en velsmagende alkohol-fri øl, som anmelderne elsker: God smag uden rus er nemlig en trend, som kun ventes at blive forstærket i 2025. (Foto: Malene Nelting)

Tobaksrøgen er ved at forsvinde fra danske fester – og nu vælger flere og  flere også alkoholen fra: Nytåret 2025 bliver startskuddet til et år, hvor danskerne efter alt at dømme kommer til at skrue endnu mere ned for promillerne, når der skal festes.

Som etnolog og trendforsker Julia Lahme fortalte i Aftenshowet på DR, da hun var gæst i december, så er den mere alkoholfrie livsstil, hun selv har valgt, en ny tendens i tiden, som flere søger.

Det inspirerede øl-entusiast og iværksætter Kim Christensen.

For det er præcis det, der har drevet ham i hans mission med at udbrede sit øl-mærke Doing Zero siden lanceringen af den gode øl i 2022. Mærket har bla. fået en pris for bedste drikkevare i kokke- og fødevarekonkurrencen “Sol over Gudhjem.”

Stjerneregn fra anmeldere
Doing Zero er netop blevet kåret af dagligvarekæden Men som én af årets tre danske madskatte: En flot konklusion efter et år med stjerneregn fra anmelderne i både Børsen og Jyllandsposten.

Det handler ikke om at være hellig
“Jeg så Aftenshowet på DR, hvor Julia Lahme talte om tendensen med flere, der vælger alkoholfri drikke,” udtaler Kim Christensen, der især bed mærke i en formulering fra trendforskeren:

“Det handler ikke om at undvære, men om at vælge noget til. Det var kernen i hendes budskab, og det er jeg meget enig i. Vi skal jo vælge at drikke det, vi nyder, fordi det smager godt og samtidig beholde vores fulde sanser,” siger Kim Christensen:

De små valg
“Det fik mig også til at tænke på vores motto i  Doing Zero ApS: “I’m no hero – I’m just doing zero.” For det handler ikke om at være hellig og lave store ofre. Det er små valg, der gør en forskel: Som for eksempel at skære ned på alkoholen for at være lidt mere til stede og huske de små pauser i hverdagen,” fortæller øl-iværksætteren.

Kim Christensen kan da også mærke, at danskerne skruer op for købet af alkoholfrie øl. Siden den første Doing Zero blev sat i handlen i 2022, er salget tidoblet.

Og ifølge tal fra Bryggeriforeningen er der da også generelt gang i salget af alkoholfrie øl: Bryggeriforeningens medlemmer sælger i hvert fald nu omkring fire gange så mange alkoholfrie øl som for 10 år siden.

Det lækre valg
Kim Christensen, der har en baggrund i restaurationsbranchen, fik ideen til at udvikle en alkoholfri øl i 2018, hvor han startede fra bunden og brugte de første tre år på at finde den helt rigtige opskrift i samarbejde med flere forskellige brygmestre:

“Jeg arbejder for at gøre det nemt og lækkert at vælge alkoholfrit. Vi skal ikke gå på kompromis med smagen, når vi skal holde nytårsfest eller fejre fødselsdag i en hvid januar-måned.”

I 2013 blev det vedtaget, at den alkoholfrie øl måtte have en promille på maksimalt 0,5 – en smule højere end grænseværdien før, hvilket har givet nye muligheder for at skabe velsmag i ølbrygningen:

“Det er dog vigtigt at huske, når vi taler om alkoholpromiller i øl, at der for eksempel både kan måles promiller i den størrelse i alt fra chokoladeskildpadder til frugt. Bare lige så man forstår, at det kemiske indhold fortsat er meget lavt,” forklarer Kim Christensen.

Sjælelige pauser

Men Doing Zero er mere end bare en øl. Brandet er også en filosofi om afslapning uden rus, forklarer Kim Christensen:

“Jeg har givet øllen det her navn, fordi vi skal huske at lave ingenting. Det gælder ikke mindst i julen og til nytår, at vi skal tage os sjælelige pauser, hvor vi bare nyder livet,” siger Kim Christensen og fortsætter:

“Og som Julie Lahme er inde på, så har vi ikke brug for at drikke MERE alkohol. Det er ikke fordi, jeg vil prædike total afholdenhed i det nye år. Det, der er pointen, er, at mange lige nu mærker behov for et nyt fokus på balance, nydelse og bevidsthed,” siger Kim Christensen:

“Det er den bølge, vi er en del af. Væk fra drukkulturen og ind i en nydelseskultur med fokus på vigtigheden af pausen og tilstedeværelsen i den pause.”

Seneste artikler

Fik du læst?