Som det fremgår andetsteds her på Bornholmnyt.dk, så havde jeg inviteret til en portvinssmagning torsdag aften her i vinhuset, eller rettere sagt i selskabslokalerne bag vinhandlen i Snellemark i Rønne.
Jeg tror og håber, at de tilstedeværende syntes, de fik noget ud af aftenen, for kendsgerningen er, at flere og flere danskere får øjnene op for portvinens mange skønne genskaber.
Det er naturligvis først og fremmest vinen, der handler om: Duften, smagen – samt om de fødevarer, der kan ledsage den.
Helt oplagt er naturligvis mange former for oste, blide som stærke, blå som hvide, smelteoste og skæreoste.
Bare gå til den, her i Rønne er vi tilmed så priviligerede at have den skønneste ostebutik, vi har et stort udvalg i de store supermarkeder – og endda vores helt egen St. Clemens ost, elsket og spist i store dele af verden – samt væoe egne, perfekte kiks dertil.
Men nu nærmer vi os jo den søde juletid – og hertil hører en masse søde sager.
Her er portvinen det helt naturlige valg.
Og til portvinssmagningen forleden spurgte jeg en virkelig specialist, Catarina Pizarro, der rejser rundt i hele Europa og fortæller om portvin: Hvilken port ville hun vælge til en klassisk rids a’la’ mande?
Hun var ikke et sekund i tvivl: Hun skænkede straks et glas op med en Porto Réccua Coleheita 2006: Og ja, det kunne man straks smage: Den perfekte ledsager til en ris a’la’mande – men for den sags skyld også til brunkager eller andre småkager til en hyggestund med naboen.
Eller alle andre.
Jeg har vinen fra det glimrende portvinshus Porto Réccua og kan sælge den for 200 kr. En skøn og virkelig smagfuld portvin, der også ret særdeles velegnet til at drikke et glas eller to af – i utide, som det mærkværdigvis hedder. Et glas portion er nemlig aldrig i utide, synes jeg.
Lad mig for egen regning tilføje, at jeg også vil foreslå en hvid portvin, Porto Réccua White Port til kager og ris-desserter. Og den fås for det halve, 100 kroner.
Historien om portvin er lang og spændende. Men lad os vende tilbage til den ved en anden lejlighed. Blot her konstatere, at portvinen reelt blev skabt af englænderne i samklang med portugisiske vinbønder, der i årevis dominerede portvinsmarkedet med brands, der stadig eksisterer som Taylors, Grahams, Cockburns m.m.
Jeg har tænkt mig at holde flere portvinssmagninger, tør næsten ikke sige det, men de er jo også begyndt at producere portvine i Australien, og der har har jeg arrangeret en smagning af disse vine torsdag 1. december. Følg med på min side på Facebook, hvis du kunne tænke dig at deltage i dette.
God weekend – og skål!
