Portræt: Isabella Arendt – hun er rundet af det jyske fællesskab

Bornholmnyt.dk’s Pernille Lindblom fulgtes med kristendemokraternes landsformand Isabella Arndt under dennes besøg på Bornholm. Læs hendes indtryk af den kristne landsformand her

Af Pernille Lindblom

Isabella Arendt, der under stor opmærksomhed blev Kristendemokraternes ansigt udadtil ved det sidste folketingsvalg, var på besøg på Bornholm i denne uge.

Jeg besluttede mig til at følge med hende for at danne mig et indtryk af denne unge politiker.

Isabelle kom hertil for at høre mere kom øens planer for en grønnere fremtid, og hendes dag var tæt pakket med aftaler.

I løbet af dagen nåede hun til møde hos  BEOF – Bornholms Energi og Forsyning – samt Rønne Havn. Og deltog i Ø-tv’s Andreas Pihls program “Politikerrunde”.

Om aftenen var hun inviteret til offentligt møde i Aakirkeby-Hallerne for at orientere om det bæredygtighedsudspil, der for tiden arbejdes på i partiet. Også Kristendemokraternes medlem af kommunalbestyrelsen, Bjarne Hartung Kirkegaard, var tilstede og informerede om blandt andet udligningsreformens forventede virkning på kommunens økonomi.

Med i Ø-tv

For at få et indtryk af Isabella som politiker, overværede jeg optagelsen til Ø-tv, hvor hun besvarede spørgsmål om Kristendemokraternes mærkesager. Jeg lagde mærke til, at hun svarer med en helt naturlig umiddelbarhed og ikke med en medietrænet talestrøm.

Jeg får lyst til at høre mere om den 27-årige kvinde bag det politiske engagement, der med så stor overbevisning har sikret de fleste medlemmer  på kortest tid i partiets 50 årige historie.

Det går hurtigt op for mig, at Isabella er indbegrebet af ordentlighed. Hun fremstår stilfuld, men alligevel uformelt klædt, i en mørkeblå knælang kjole, med det rødbrune krøllede hår, løst hængende over skuldrende. Afslappet og autentisk, med et vågent og naturligt imødekommende blik. Hun har begge ben på jorden.

Trods sin unge alder som landsformand, har hun allerede et forholdsvist langt politisk virke bag sig.

Isabella giver sig god tid til, at besvare de spørgsmål jeg stiller, men snart bliver det mere en samtale og en menings -og erfaringsudveksling end et egentligt interview. Hun er behagelig, sympatisk og velfunderet at lytte til. Hun udviser ro og naturlig autoritet. Jeg føler mig tryg i hendes selskab.

Voksne medlemmer

De fleste af Kristendemokraternes  medlemmer har børn, der for længst er fløjet fra reden. Og så færre, der som Isabella, ikke selv har fået børn endnu. Derfor stiller jeg mig nysgerrig overfor, at flere af partiets mærkesager handler om børn og retten til at være familie på en rolig måde. For når man slår på tromme for 18 måneders barsel samt økonomisk tilskud til pasning af egne børn i hjemmet, skulle man tro, at man har prøvet et alternativ på egen krop, der gjorde det værd at kæmpe for. For det er da synspunkter, der er op ad bakke i et samfund, hvor man tænker økonomi, effektivitet og centralisering, i stedet for at værne om det nære og de små samfund som Kristendemokraterne jo gør.

Jeg spørger derfor Isabella, hvordan hun kan være så ung, men alligevel have en så veludviklet holdning til, hvad der er det rigtige børne -og familieliv og hvordan hun tør at stå ved offentligt, at hun ofte bruger sin intuition som pejlemærke? Vi ved jo alle sammen, at det politiske miljø kan være en hård verden, og at mange i den branche mener, at intuition er noget man kan stikke skråt op, fordi det er følelsesbaseret og ikke målbart.

Jeg finder svaret på mit spørgsmål i løbet af vores samtale. Der bliver det nemlig klart for mig, at Isabella er den kultur, hun prædiker, om man så må sige. De værdier hun tror på – og arbejder for – er hun selv vokset op med. Hun har set dem virke.

Lille jysk samfund

Isabella fortæller mig, at hun er vokset op i et lille jysk samfund, i en kernefamilie, bestående af hende selv, hendes tre år yngre bror, og så en mor og far, der har holdt sammen.  Bedsteforældre lever også stadig sammen, og som hun selv siger, så blev hun gift sidste år, og det agter hun at blive ved med at være. Hun siger det med en sådan eftertrykkelighed, at jeg bliver flov over at have været gift to gange…

Isabella har fra barnsben lært at tage del i fællesskabet. Ikke for at gøre sig fortjent til de månedlige lommepenge, men fordi det var en værdi i hjemmet – en selvfølgelighed – at man tog ansvar, i forhold til sin alder.

Hun fulgte sin bror i skole og hjalp med rengøringen derhjemme. Hun deltog i foreningslivet. Da hun engang havde meldt sig til kor, men fandt ud af at hun faktisk slet ikke brød sig om at synge, var forældrenes svar, at det var ok at hun stoppede igen – når sæsonen var slut.  Hun fik altså ikke lov til, at lade de andre i stikken, eftersom hele ideen med et kor er, at man er afhængige af hinandens stemmer. Som om det ikke skulle være nok at hun mødte op, så tilføjede hendes forældre, at de forventede hun gjorde sig umage, om ikke for sin egen, så for de andres skyld.

Det er jo så langt fra “So Me kulturen”, som man overhovedet kan komme. Det er indbegrebet af respekt, god opførsel, situationsfornemmelse og dannelse på én gang, værdier som Isabella mener danner grundlag for respektfulde relationer. Hun tager selv stor afstand fra sladder og manipulation, og hviler i sig selv.

Hun vil kæmpe

Bjarne nævner i et kort interview til BornholmNyt TV,  at han synes det er ærgerligt, at plejeområdet tales ned. Han mener, at vi i stedet bør tale det op, så der tiltrækkes fornyet arbejdsstyrke. Dette kan først og fremmest gøres, ved muligheden for omskoling af den arbejdsdygtige del af befolkningen, der står med en uddannelse, som de ikke kan bruge mere, men som stadig ønsker at gøre en forskel på arbejdsmarkedet. For at muliggøre prioriteringen af en ny uddannelse som i plejesektoren, er det nu gjort muligt at tilegne sig den på en voksenelev-løn.

Jeg kommer til at tænke på tidligere samme dag, da Isabella og jeg talte om samme emne. Her påpegede hun, at de programmer, med de omsorgssvigtede ældre, der blev vist på TV,  ikke direkte viste, at der manglede penge eller hænder på området, men mere tydede på lav moral og mangel på medmenneskelighed hos de ansatte.

Hun ved godt, det er et presset område, og at alle i hele plejesektoren løber stærkt. Hun ved også, at langt de fleste ansatte på området, forvalter deres arbejde på en god og ansvarlig måde.

Kristendemokraternes hjemmeside skriver om værdigrundlag med flere menneskelige hensyn, om næstekærlighed, fællesskab, ansvarsfølelse og om at stå ved – og kæmpe for – sammenholdet og familien.

Det er en sag, som Isabella godt vil kæmpe for…