Populær fiskeforretning sat til salg

BUTIKSLIV: Vil du være fiskehandler? Så har du chancen nu, hvor Bornholms populæreste fiskeforretning “Laksen” i Rønne netop er sat til salg…

Mona og Jørn Ole i den populære fiskeforetning på havnen i Rønne.

 

En af Bornholms mest søgte og populære forretninger, “Laksen” på havnen i Rønne, er netop blevet sat til salg.

Indehaverne Mona og Jørn Ole Kofod har drevet deres fiskeforretning i hele 25 år – og nu har de besluttet, at der skal ske noget andet.

Jørn Ole er blevet 65 år – og han kan efterhånden godt mærke i knæ og i ryg, at der skal bestilles noget, når man er fiskehandler på havnen i Rønne.

Det er gået godt
Parret overtog i sin tid forretningen fra fiskehandler Ole Rømer – og de har haft 25 gode år på havnen:

“Joh, det er gået ganske godt,” siger Jørn Ole med sit velkendte, stille smile – og med en jysk bondemands underdrivelse i tonelejet.

Mona og Jørn Ole er vel nærmest blevet landskendte – for ikke blot er de lokale daglig strømmet til butikken for at købe gode fisk – også turister fra ind og udland er blandt kunderne og har købt alt lige fra rejesalat, rødspætter, fiskefrikadeller til de mere udsøgte fiskespecialiteter.

Gaver til de kendte
Den populære fiskebutik er også kendt for i en årrække at have sendt julegaver fra Bornholm over det ganske land. Mange kendte ansigter i Danmark har haft lækker fisk fra “Laksen” på jule- og nytårsbordene, fordi en af landets store bookingfirmaer har valgt at sende julegaver til sine kunstnere fra “Laksen” i Rønne.

Tid til haven
Fiskehandler Jørn Ole Kofod er oprindelig fra Nylars og Mona er fra Arnager. Og parret er bosat i Arnager, hvor Jørn Ole nu får mere tid til havearbejdet – ligesom der også er planer om lidt flere ferierejser. Mona går endnu ikke på pension, men vil gerne ud og prøve kræfter med noget andet arbejde nogle år endnu.

Sat til salg
Laksen” er sat til salg hos Rønne Ejendomshandel, hvor man kan se pris og alle andre detaljer. Så hvis man er interesseret i at drive en succes videre som fiskehandler, så er det nu, at man skal slå til.

Mona og Jørn Ole ved dog ikke, om der fortsat skal være fiskeforretning  på stedet:

“Det er jo op til de nye ejere at beslutte, om der fortsat skal sælges fisk, være café eller noget helt tredje, siger Jørn Ole.

Men en ting er sikkert: Parret vil blive savnet af mange – og så sandelig også den gode fiskeforretning, dersom der i fremtiden skal serveres kaffe og kage fra Søndre Bådehavn i Rønne.

Seneste artikler

Stress er eksploderet på Bornholm

MENNESKER: Stress er steget fra 14.1 pct. til 21.4 pct. i Bornholm siden 2021, viser ny kortlægning. Det svarer til en stigning på 51.8 pct. og er blandt de kraftigste stigninger i hele landet.   Selv om Bornholm ikke nødvendigvis topper listen over de mest stressede kommuner, er udviklingen her

Læs mere »

For høj fart: Bøde og klip i kortet

POLITI: Man skal ikke trykke for hårdt på speederen – især ikke hvis man kører i byerne. En 63-årig mand fra Sjælland fik således i går en bøde på 3.000 kr. samt et klip i kørekortet, efter at han blev målt til at køre 67 km/t i en 50 km/t-zone

Læs mere »

Folkemødet: Flere foreninger i samarbejde på “Hjerneskibet”

FOLKEMØDE: Historisk træskib skal danne ramme om aktiviteter for Parkinsonforeningen i samarbejde med seks andre patientforeninger   Af Lene Dam Jørgensen Det historiske gamle træskib, Mester af Rønne, skal danne ramme om samtaler, oplæg, sanseoplevelser langs kajen, sejladser og møder mellem borgere, politikere og beslutningstagere. Det sker i samarbejde mellem

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Nyt stoppested til Kombardo Expressen

TRANSPORT: Fra og med torsdag 28. maj flytter Bornholm Expressens stoppested fra Kongen til ”det gamle” stoppested bag ved Destination Bornholm.   Der er flere grunde til, at stoppestedet bliver flyttet. Primært er det, fordi trafiksikkerheden for nuværende ikke er optimal, da mange gæster går på vejen ud mod Kongen

Læs mere »

Danmarks bedste badehotel er på Bornholm

TURISME: Melsted Badehotel vandt konkurrence om at blive Danmarks Bedste Badehotel. Det skete foran hoteller i Skagen, Grenå og Bandholm   En spændende konkurrence har fundet sin vinder: Melsted Badehotel er kåret som Danmarks Bedste Badehotel – en afstemning, der arrangeres af “OpdagDanmark.” På hjemmesiden opdagdanmark.dk kunne man i dag

Læs mere »

Flyselskaber beder om afgiftslettelse

LUFTFART: DAT er sammen med Norwegian, Jettime, Sunclass Airlines og SAS gået til Finansministeriet og Transportministeriet med en fælles opfordring om en midlertidig 12 måneders pause i udvalgte luftfartsrelaterede afgifter og takster. For Bornholm handler det ikke kun om luftfart. Det handler om tilgængelighed, sammenhængskraft og muligheden for fortsat at

Læs mere »