MUSIK: Lørdag 9. november kl. 14 er der gang i sagerne i “Levende Kirke Bornholm” i mødelokalet, Østergade 59 i Rønne.
Kirken får besøg af det kristne band “Good News”, der har eksisteret i omkring 30 år.
Bandet er fra København og spiller blues, rock opg pop – og dette bringes ind i lovsangsmusikken.
“Bandet har en vision om at sætte et positivt aftryk der hvor de spiller koncert. De spiller meget i danske fængsler, asylcentre og bikermiljøer, og selvfølgelig også i mange forskellige kirker i Danmark. De oplever at mennesker der er til deres koncerter oplever at blive berørt af musikken,” fortæller Morten Dahl fra Levende Kirke.
Alle er velkomne, og der er fri adgang.