Folkemødet inviterer turister og bornholmere til fortælling om mødets historie og på vandretur til næste år
I løbet af sommeren inviterer Foreningen Folkemødet turister og bornholmere indenfor i Folkemødehuset og fortæller om Folkemødets historie, arbejdet med at udvikle og holde hele Danmarks demokratifest og hvordan Folkemødet har påvirket Bornholm og Allinge.
Efter et oplæg og en rundvisning i det smukke, nyrenoverede Folkemødehus, går turen rundt i Allinge til nogle af de steder der fylder mest i Folkemødets historie og udvikling.
Folkemødevandringerne foregår tirsdag og torsdag fra kl. 10 til 12 uge 27-32 og er gratis at deltage i.
Vandringen starter i Folkemødehuset, Sverigesvej 1, Allinge, hvor der bydes på kaffe og vand og et oplæg om Folkemødet. Derefter en gåtur rundt i Allinge på cirka to kilometer, for til sidst at slutte af ved Domen.
I tilfælde af kraftig regn holdes arrangementet udelukkende i Folkemødehuset i en kortere udgave.
Tilmelding via www.folkemoedet.dk