På blødende knæ

 

De danske skoleelever er ubestridt Europas mest drikfældige. Det har WHO understreget. Navneforkortelsen står for ”Verdenssundhedsorganisationen.” Ville den danske skoleungdom kunne skrive et ord på 29 bogstaver uden først at skulle have ”en lille en til højre ben”? I radioen hører jeg en ungersvend forsvare indtagelsen af øl med ordene: ”Fem-seks bajere løser op.”

WHOs formål er at sikre den højeste sundhedsstandard for alle uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomiske eller sociale baggrunde. Måske kommer der et underpunkt i manifestet, hvor vi kan læse: ”Husk at vi skal holde øje med de danske skoleelever.”

En sådan indledning fører til snakken om, at så meget drak vi ikke i min ungdom. Jeg tænker tit på de faldgruber, jeg har undgået i provinsbyerne, hvor jeg stod i lære. Heldigvis havde jeg atletikken som hele tiden pressede mig til forbedringer og rekorder. Uden øl.

De unge drikker bl.a. fordi ”det gør de andre,” og nu skal det jo ikke være trist og gråt. Vi skal have det sjovt fredag aften, og så bliver Europarekorden endnu en gang cementeret.

Rekorder kommer og går, og mine tanker skyder sig hen på en ejendommelig oplevelse, jeg havde for 25 år siden. Et stort supermarked i Aalborg inviterede mig til et rekordforsøg i forretningen. De ville have at jeg kommenterede det ud over højttaleranlægget.

Da jeg dukkede op, mødte jeg en 14­- årig dreng fra en lille landsby uden for Aalborg. Han fortalte mig, at han sportslig ikke var noget særligt og derfor altid blev valgt sidst til holdet i fodboldklubben. Men nu vil han sætte en ”Guinness World Record.” Han ville være noget – han ville have en verdensrekord for sig selv!

Og rekordforsøget var vanvittigt: Knægten skulle se, hvor langt han kunne kravle på 24 timer. Banen var hele supermarkedet, så han kravlede altså også efter lukketid forbi frugt & grønt, mejeriprodukter og alle slikhylderne. Undervejs fik han hjælp af sin far, der kravlede ved siden af og opmuntrede ham.

Da han næste dag efter 24 timer kravlede over målstregen, var hans knæ store blødende sår. Men drengens ansigt strålede, for nu var han noget. Han var verdensmester i at kravle. Og det er symbolsk, da man skal kravle før man kan gå, ligesom man skal tænke sig om, før man drikker hjernen ud. Hvis den danske ungdom læser dette, skal det ikke undre mig, om der ansøges om retten til at sætte verdensrekord i at drikke mest øl på kortes tid. Men slap nu af og hold vejret.

Apropos vejret! Hvis I kan holde det i mere end 24 minutter og 3.45 sekunder, har i overgået en spansk fridykkers verdensrekord. Det er sgu da sjovere end at have en tarvelig øl-Europarekord.

Af sted til Carlsberg og sænk Jer ned i et kobberkar. Tænk at være omgivet af øl uden at kunne smage på det – det er en verdensrekord, der vil give respekt til Danmarks ungdom.

Skal vi skåle på det?

 

.

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?